Karaoke i sikker stil
PopulærWithin Temptation gjorde egentlig alting rigtigt, og netop derfor blev det for vor anmelder en lidt kedelig affære, fordi intet var overladt til tilfældighederne.
1. Shot In The Dark Play Video
2. In The Middle Of The Night
3. Faster
4. Fire And Ice
5. Ice Queen
6. The Howling
7. Our Solemn Hour
8. Stand My Ground
Sinéad (Short Movie)
9. Sinéad
10. What Have You Done
11. Iron
12. Angels
13. Memories
---------
14. See Who I Am
15. Mother Earth
---------
16. Stairway to the Skies
At diskutere hvad der gør en "rigtig" koncert, er næsten ligeså åndssvagt som at diskutere, hvad der er det ægte musikmedie: vinylen, cd'en eller et eller andet digitalt format. Alle har forskellige præferencer. Også omkring shows. Og især i tilfældet Within Temptation, som gæstede København i tirsdags, gør det her med show sig gældende. For show: det fik man. Planlagt ned til mindste detalje.
Falconer Salen er ikke på daglig basis fyldt op af sortklædte musikfans - fans, som i et stort tilfælde vil betegne sig som "metalfans", selvom det pompøse og smukt poppede i musikken fra bandet med base i Holland trækker bredere end metal. Med en nedbrændt KB-Hallen, så måtte dette andet spillested, ligeledes beliggende på Frederiksberg, træde til, og det var ikke noget dårligt sted for Within Temptation og publikum.
Der blev plads til en meget bred storskærm på scenen, hvorfra der i adskillige sange kørte alt fra smukke naturbilleder til instruerede kortfilm og bandets egne videoer. Man fik blandt andet Keith Caputo på skærmen i duet med Sharon på 'What Have You Done'.
Indstuderet og stift
Al det her menageri og så en åbning med hele fire numre fra gruppens seneste album, gjorde at det fra start blev lidt stift og indstuderet i det.
Sharon sang sikkert og smukt hele vejen igennem - på nær nogle lidt skingre og usikre toner i 'In the Middle of the Night' - og heldigvis var der da også lidt mere bund og lydstyrke på guitarer og bas end på de senere skiver. Keyboardet lå dog naturligvis som et stort bjørnekram over det hele, hvor kun Sharon fik rigtig plads til at udfolde sig.
Og det gjorde, at showet meget hurtigt blev en slags karaoke. Ikke den her fuldemandsversion, som man griner og krummer tæer over på den lokale bar. Nej, det var smukt og professionelt. Og periodisk hamrende kedeligt... Sharons vokal var en nydelse, og hun var god til at komme rundt og opildne publikum til fest med en arm mere eller mindre konstant i vejret. Men kun den nye trommeslager lod til at komme igennem med ægte spilleglæde, når det nye bandmedlem tæskede hårdt på sine trommer.
Det var et enormt flot setup - fin lyd, flot lys, og med skærmen med de små film kørende på var alt på papiret perfekt. Ligesom showet blev udført. Men perfektionismen blev lidt en dræber, for hvor blev passionen og det legesyge af i denne nøje indstuderede performance? Dette var det konstante dilemma, for det var godt uden at være rigtigt godt. Alligevel gik Within Temptation derfra med store klapsalver fra et primært ekstatisk publikum. Og man kan heller ikke sige, at fansene ikke fik, hvad de kom efter. Det kunne bare have været så meget mere.