Metalfattigt uden Moody
Updated
"The Open Door" viser at Evanescence mangler både kant og tyngde uden guitaristen Ben Moody, konstaterer Lars Schmidt. Der er ingen “Bring me to life”. Til gengæld er der 13 numre, som er skåret over nogenlunde samme læst: én lang klagesang, et tungt guitarriff, melodiske mellemspil og ”moderne”, elektronisk klingende trommer, der lige så godt kunne have klædt et rapband.
Den nye plade fra onehit-wonderbandet Evanescence, ”The Open Door”, bibringer INTET nyt og interessant til den hårde rock. Tværtimod virker albummet som et iskoldt kalkuleret ripoff af debuten ”Fallen” fra 2003, som virkelig havde sine øjeblikke. Ikke mindst takket være den daværende ene halvdel af Evanescence, guitaristen Ben Moody, som ikke havde problemer med at levere guitar med kant.
Sangerinde Amy Lee kan altså ikke klare det alene. For ret beset leverer hun kun én lang og nærmest ligegyldig klagesang. De sporadiske anslag til tonstung metal er bare ikke nok. Og slet ikke, når rytmerne er så anti-metalliske, som de er. Det er en om’er!
Den nye plade fra onehit-wonderbandet Evanescence, ”The Open Door”, bibringer INTET nyt og interessant til den hårde rock. Tværtimod virker albummet som et iskoldt kalkuleret ripoff af debuten ”Fallen” fra 2003, som virkelig havde sine øjeblikke. Ikke mindst takket være den daværende ene halvdel af Evanescence, guitaristen Ben Moody, som ikke havde problemer med at levere guitar med kant.
Sangerinde Amy Lee kan altså ikke klare det alene. For ret beset leverer hun kun én lang og nærmest ligegyldig klagesang. De sporadiske anslag til tonstung metal er bare ikke nok. Og slet ikke, når rytmerne er så anti-metalliske, som de er. Det er en om’er!
Kunstner
Titel
The Open Door
Label
Distributør
Genre
Forfatter