Lipid længe leve!
PopulærGendannede Lipid indtog hjemstavnen Vejle i bedste stil til bandets 20-årsjubilæumskoncert. I 90 minutter foran et stort fremmøde var der thrash-fest fra start til slut.
2. God We Have Slain
3. He Who Hates All
4. Prevail Through Loss
5. Cows Ablaze
6. Cathartic Rage
7. Horrorscope
8. Silence of Death
9. The Final Countdown
10. Dressed in Fear
11. Nice Day on the Road
12. Paralyzed Civilization
13. Spontaneous Human Combustion
14. Chaos World
Det hører vist til de mere sjældne syn i Jylland, når i omegnen af 250 mennesker dukker op til en koncert med en dansk metalgruppe i en af fastlandets mellemstore byer. Men nu var det heller ikke et hvilket som helst band, der skulle spille fredag aften i Vejle, hvor både lokale og fraflyttere fra nær og fjern indfandt sig på byens nyere spillested Saga.
Efter tre års pause var Vejles lokalhelte Lipid tilbage på scenen for at fejre 20-årsjubilæum. Der er næppe nogle metalhoveder fra byen, som ikke har stået og svinget garnet til Lipid op gennem 1990’erne, når bandet enten spillede selv som hovednavn eller i selskab med Illdisposed, Konkhra eller hedengangne grupper som Frozen Sun.
Det betød noget for en by som Vejle, at der var et lokalt band at samles om og støtte for byens få metalhoveder i en tid, før Facebook gjorde dig venner med hele landet, plader kom med postordre, og en koncert-tur til hovedstaden var med en færge over Storbælt. Lipid satte Vejle på metalkortet, og de gamle koncertoplevelser i byen blev da også genopfrisket i hukommelsen blandt de mange fremmødte, som havde været med helt fra starten i 1994. Men én ting er fortiden, noget andet er nutiden. Kunne Lipid endnu?
Det kunne de i den grad!
Energien, sammenspillet og intensiteten var ikke blevet mindre med årene mellem gruppens ophavsmænd, brødrene Søren og Martin Pedersen, der til bandets nye konstellation har allieret sig med John Smedemark (ex-Shining Black, ex-Utopia) på bas og Thomas Møller (Acerbic Angel, GasogLim) på leadguitar. Sidstnævnte skulle især vise sig at være en sand guitarfræser, som satte sin egen signatur i numrene med anderledes guitarsoli som i eksempelvis ’Spontaneous Human Combustion’. Er nummer, hvor mellemstykket særligt understreger Lipids inspiration fra thrash-genrens store koryfæer som Metallica, Slayer og Sepultura. Den her rendyrkede forkærlighed til en genre, der dyrker de knivskarpe guitarriffs, tunge rytmer og to brølende stortrommer, kom især til udtryk i numre som ’ Paralyzed Civilization’ og ’Cathartic Rage’, der fik publikummet foran scenen op i drejninger.
I samme år som Lipid blev dannet, debuterede Machine Head med ’Burn My Eyes’, og Pantera var på toppen af verden. Den groovy lyd, som de bands specielt var eksponenter for, satte i midten af 1990’erne selvfølgelig også sit aftryk på flere danske metalbands. Også Lipid. Men hvor flere danske plader fra den periode ikke står for tidens tand, så er det bemærkelsesværdige netop, at Lipids musik rent faktisk stadig holder hele vejen. Paradoksalt nok i betragtning af, at Lipid ligesom aldrig rigtigt fik det helt store gennembrud.
Jeg vil simpelthen mene, at numre som ’Dressed in Fear’ og ’Nice Day on the Road’ bør betragtes som regulære danske metalklassikere. De to numre fra debut-ep’en kom heller ikke overraskende blandt de sidste på aftenens sætliste. Hænderne kom i vejret, da det genkendelige guitarriff åbnede ’Dressed in Fear’, og der blev skrålet højt med på omkvædet i ’Nice Day on the Road’.
Jeg kan sjældent mindes, at der har været så god stemning til en koncert, både foran som på scenen. Et cover af Europes ’The Final Countdown’, hvor Thomas Møller tryllede løs på spaden, blev der også plads til som et muntert indslag. Meget sigende for en aften, hvor der ikke var nogle skuffede miner at spore, hverken blandt det begejstrede publikum eller hos Lipid, der stod med fornyet energi og blod på tanden efter mere. Måske et nyt album i nær fremtid?