I et udsolgt Bygningen i Vejle leverede Lipid et 30-årsjubilæumsshow, der igennem 90 suveræne minutter foldede sig ud som en af bandets bedste koncerter i karrieren.
Med Jailbreaks bedste koncert i 2024 viste Testament, at de i den grad stadig kan og fik hyldet deres to første plader på fortrinlig vis!
Soulfly gav en fortættet koncert i et rum fyldt af fans, og følelserne fik frit løb.
Knife har, på trods af deres tyske baggrund, ikke gjort sig synderligt bemærket her i landet nord for. Det skal der rettes op på med masser af speed metal-bangere her på fjerdedagen på Gehenna.
Mens resten af scenerne så småt lukkede årets festival ned i adstadigt tempo, gjorde Enforced deres for at rykke Gehenna fra hinanden. En behjertet indsats i helhedens alhellige navn.
Insanity Alert leverede en thrasheksplosion af den slags, der er forbeholdt et publikum, som kan sætte lighedstegn mellem brede grin og total ødelæggelse. Og for hvem ethundrede bajere kun lige er beskrivelsen af morgenbuffeten.
Version 2.0 af Terminalist åbnede Gehenna om fredagen med en solid debutkoncert.
Trods en lille byge undervejs tog Machine Head værdigheden som hovednavn på sig og løb med den. Vi takker for en lækkerbidsken af en koncert!
Kerry King og hans lejesvende fik en time til at gå med sekunda-thrash, der glimtvis aktiverede publikum. Når de spillede Slayer.
Nakkeknækker knækkede Pandæmonium midt over med en fest, der vil blive husket længe. Thrash-bandet hev gashåndtaget helt i bund og vandt!
Persecutor startede den forventede fest, da mødet med et moshglad publikum sparkede årets festival igang!
… ‘cause YOU’RE Metallica! Sangskatten blev leveret som thrashede perler på en snor, og bekræftede, at Metallica stadig er i en liga for sig.
Med en forygende sætliste var det første af to shows i Parken en solid opvisning fra Metallica, der stadig er et overbevisende sejt liveband.
Der var ingen metaltræthed at spore hos Metallica, der leverede både deep-cuts og livedebut på nyt nummer i München.
Kerry King vinder ikke noget nyt terræn på sin debut som soloartist, men håndværket er i orden, og det gør, at pladen lige akkurat kan forsvares.
Overkill lyder som sig selv på deres tyvende album. Men de er bedst, når de varierer deres faste formel.
Engang udgav Sadus fedt fræsende death/thrash-klassikere. I dag leverer de kompetent, men personlighedsløs metervarethrash.
Cavalera-brødrene dedikerer en hel tour til Sepulturas spæde dage og river hele Bombehuset med i en dødskrigerisk mandagsrus, vi ikke glemmer foreløbig.
Spanske Angelus Apatrida imponerede på Copenhell. 'Aftermath' viser, at de også stadig kan spille thrash i studiet, hvor de låner med arme og ben fra genrens gudfædre.
Nervosa spiller fedt, skriver gode sange, har en lækker produktion. Det er helt igennem kedeligt.