Sgu meget sjove...
Populær
Protest the Hero var sådan set underholdende nok, men musikken druknede på en alt for stor scene.
Canadiske Protest the Hero spiller en humoristisk form for mathcore og det er jo forfriskende. At musikken ikke helt kunne bære en stor friluftscene er så en anden snak. Numrenes detaljemyriader druknede i vinden og de lidt for stillestående musikerne og højtsiddende strengeinstrumenter passede sig bedre for en jazzklub end Copenhell.
Fri luft
Fans af bandet fik måske en musikalsk oplevelse ud af det, men som forholdsvis ny lytter af bandet, var det for svært at finde den røde tråd i det, der blev spillet.
Om bandet overhovedet egner sig til friluftskoncerter er så spørgsmålet, men flere af tilskuerne fik vist en god oplevelse, så helt afskrive bandet til dette format, skal man nok ikke, selv om en mindre scene helt sikkert havde været at foretrække.
Hævet over enhver tvivl er til gengæld, at frontmand Rody Walker et ganske underholdende sludrehoved, der fik grinene frem flere gange hos publikum, og det bedrede oplevelsen noget. At han også er en ganske dygtig sanger, gjorde, at man kunne tage ham alvorligt - det var ikke pjat det hele.