Sovs, svin
Molok har leveret en plade, der er mere konceptuelt ækel end det meste, men byder på et noget mere spiseligt lydspor, end man skulle tro.
2. Pint
3. Svin
4. Sovs
5. Pest
Der er inviteret til familiefest i undergrunden hos Molok, der består af et sammensurium af musikere fra den danske black metal-scene - særligt folk, der har stået for at hjælpe soloprojektet Angantyr med at spille live. Herudover har medlemmerne spillet i bands som Heidra, Fjeldgænger, Tyst, Ravnesort og meget andet, ligesom de gæstes af tidligere guitarist F, der nu til dags mest slår sine folder i Quitters.
Vi talte med dem tilbage i 2019, hvor de deltog finalen i Wacken Metal Battle. Siden da, har vi ikke hørt meget fra dem, og derfor var ‘Skær’, opfølgeren til 2019’s ‘Salt’, også faldet mellem stolene.
Som det nok kan fornemmes ud fra medlemmernes synderegistre, er det et noget broget billede, der tegner sig, når det kommer til det musikalske udtryk.
“Kaos” er et ord, der gentager sig, når det kommer til både bandets egen selvopfattelse, men også i de anmeldelser, man har kunnet se rundt omkring, og det er dækkende.
Vi kommer vidt omkring på en plade, der indledes med pigekor og slutter af i depressiv black over loungejazz. Den naturlige parallel er Lifelover, det legendariske svenske DSBM-band, der desværre måtte opgive ævred alt for tidligt, da forsanger ‘B’ valgte at følge sit budskab til dørs. Denne parallel forstærkes også af både det faktum, at Moloks medlemmer lig Lifelovers kun optræder under forbogstav, men – og nok mere relevant – at de inkorporerer så bizarre og øjenbrynsløftende elementer, som de gør. Det bliver ikke til noget svensk folkemusik på harmonika hos Molok, men vi nærmer os.
Udover at inddrage både jazz og korsang, trakteres vi også med tyske samples, rå crust-riffs og et utal af temposkift og stilændringer, der gør det svært at sige noget overordnet om den musikalske retning. Det er nok netop det, Molok ønsker sig.
Der findes dog nogle fællestræk i anvendelsen af vokalteknikker, der veksler mellem klassisk black metal-skrig og noget mere stadion-agtigt råberi, der giver os et lille indblik i de kryptiske titlers indhold – noget, der ellers ikke er offentligt tilgængeligt, udover små bidder på bandets facebookside. Det er svært at vurdere, om det er godt eller skidt, da en sangtitel som ‘Sovs’ næsten kræver en tekstnær læsning, men samtidig nærmest umuligt ville kunne leve op til forventningerne.
Som det er nu, må vi nøjes med at glædes over de hæse “BLOD! SOVS!” vi kan dechiferere under lytning.
Skiftet mellem harsk og rå, næsten Immortal'ske riffs og mere afdæmpede, post-blackede guitarflader lægger sig op af den svenske DSBM-scene, som Molok også tidligere har støttet som opvarmningsbands, så selvom det er svært at sætte Molok i en kasse, er det nærliggende for fans af Halmstad-lyden at undersøge dem.
Trods den kaotiske stemning, er det en plade, der falder let at lytte til, og det kan både udtrykke, at den er velspillet og velkomponeret, eller at den kun er sporadisk spændende, og indtrykket af dette har skiftet for hver gennemlytning. Det er dog sikkert, at det ikke er den dårlig plade, og at Molok har noget andet at byde på, end dansk black metal oftest gør. Om det nogensinde kommer helt op at spille, vil tiden vise.