Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Genrens kroniske sygdom

Populær
Updated
Genrens kroniske sygdom
Schmidt har lyttet til powermetal-udgivelser fra Firewind, Steel Attack, Metalium og Storm Warrior. Grækenlands gæve helte er bestemt blandt favoritterne i powermetal-genren, og det især efter det helt igennem fremragende album "Allegiance" fra 2006. Efterfølgeren "The Premonition" holder ikke helt samme klasse, men er bestemt leveringsdygtig i fin melodisk powermetal. Albummet har sine lyse sider, bestemt. Eksempelvis firserhittet fra filmen Flashdance, Michael Sembellos "Maniac" udsat for forvrængede guitarer og dobbelte stortrommer. En blanding, der kan forskønne selv det værste lortenummer. Her fungerer det i hvert fald fint. Det gør det også på første single "Mercenary Man" – måske mest fordi det i mistænkelig grad både titel- og tekstmæssigt minder mistænkeligt meget om et af Philip Lynotts fineste øjeblikke, "Military Man". Og powerballaden "My Loneliness" fungerer rigtig, rigtig fint. I modsætning til genren som sådan kan sanger Apollo Papathansio sagtens følge med, og det er rigtig rart.

Kunstner
Titel
The Premonition
Distributør
Forfatter
Karakter
3