Powerwolf har udgivet nyt album og lyder som det plejer – hvilket sikkert vil fryde bandets fans.
Orden Ogan vender tilbage til udgangspunktet og den helt igennem genkendelige tyske powermetal.
Stålet blev smedet, humoren bragte smilene frem og næverne kom i vejret, da hammeren blev eftektivt svunget.
Sonata Arctica har stadig nogle boller i suppen at trille rundt med, i en dog ikke helt fuldendt metalsuppe.
Virgin Steeles bagmand David DeFeis og hans overflødighedshorn af ideer er atter en gang hovedproblemet på en rædderligt produceret langgaber af et album.
Med humor og lettilgængelig power metal kom Angus McSix langt på Copenhell, hvor publikum gik smilende, grinende og glade fra showet.
Enforcer blev hæmmet af rodet lyd, men lod selv til at være uvidende om sagen og gik friskt og uimponeret til stålet.
Foran et fremmmøde, der havde passet bedre til Copenhells mindste scene, spillede Angra på den største og formåede alligevel at stå præstere noget, der ikke var pinligt (for bandet i hvert fald).
Kan man slippe afsted med at forherlige krigens rædsler, mens dronebombardementer og tilsvarende forfærdeligheder udspiller sig i hjemlandets baghave? Sabaton kan, til en vis grad.
Blind Guardian anført af entertaineren Hansi Kürsch var suveræne på Epic Fests åbningsdag. Det samme gjaldt sætliste og publikum.
Alestorm har intet nyt med sig, men rider stormen af på charmen, når de for syvende gang stævner ud under det metalliske Jolly Roger og hærger rutinemæssigt.
... Og intet andet! Sku ikke hunden på hårene, Judicator har skabt en udmærket power metal-plade, der skydes ud i stratosfæren med uventede virkemidler.
Avantasias hovedperson Tobias Sammet er barslet med endnu et album, der lyder ligesom alle de andre, men har en længere og mærkeligere titel. Det er selvfølgelig herligt skamløst, men ikke helt oppe at ringe.
Det er gået hele syv år siden powermetallens mægtige Blind Guardian sidst udgav et ægte album, medmindre man tæller en svært unødvendig udgivelse med forsanger Hansi Kürsch og et symfoniorkester med. Det gør man ikke! Her medvirkede 3/4 af bandet nemlig ikke, fordi man hellere ville spille filmmusik end metal.
Dragen blev slået ihjel og enhjørningen luftet, da Gloryhammer gav et munter indslag med sin catchy power metal fra det ydre rum.
Det skorter ikke på fantasifulde elementer på danske Heidras tredje LP, der svømmer i både dobbelte leads, bidsk snerrevokal og kraftig powerpatos
Der er ikke meget nyt at spore på seneste Battle Beast album. Men det er godt nok til, at bandet endnu en gang nok lander på førstepladsen på Finlands hitliste.
Engang lovede sørøveri frihed, eventyr, glorværdighed og store skatte. I dag virker det mest af alt lurvet og monotont, en evig pirattrædemølle.
Rhapsody Of Fire er bedst kendt for power metal, der med ublu stolthed stræber mod himlen. Men hvad helvede er det her?
Orden Ogans nye udspil er et episk værk på både godt og ondt.