Åbenbart ikke til at slippe af med
Hvis man troede, at Babymetal bare var en døgnflue, må man nu erkende, at den åbenbart har fået forlænget levetiden.
Da Da Dance
Elevator Girl
Shanti Shanti Shanti
Oh! Majinai
Brand New Day
Night Night Burn
In the Name Of
Distortion
PA PA YA!!
Kagerou
Starlight
Shine
Arkadia
Kawaii metal-bandet Babymetal udgav i 2019 bandets tredje album. Hvis man havde troet på en hurtig exit for Babymetal, må man altså enten begræde eller glæde sig over, at bandet tilsyneladende har bidt sig fast og er mere populære end nogensinde.
Hvis man skal tage den glade ja-hat på, kan man så lidt flovt konstatere, at 'Metal Galaxy' ikke er et helt håbløst album. Vel er der fortsat en masse Barbie Girl-metal på 'Metal Galaxy', men ud over sangeren Su-metals vokal, der godt kan få det til at hvine lidt i tandhalsene, må det indrømmes, at bandet spiller mere end almindelig fornuftigt. Samtidig forsøger man sig med at afprøve lidt andre genrer end den rene teddybamsemetal.
Babymetal er naturligvis et helt igennem designet kommercielt produkt, der sætter de tre unge dansepiger i front med Su-metal som den oftest enlige vokalist. Men det tager ikke fra produktet, at det er særdeles veludført.
Efter en forsigtig starter med ’Futuremetal’ sætter albummet for alvor i gang med ’Da Da Dance’. Det er rent i stil med Aquas ’Barbie Girl’ udsat for metal og lyder således, som vi kender Babymetal på godt og ondt.
">
’Elevator Girl’ er lidt i samme skuffe, men det er påfaldende, hvor godt bandet spiller på sangen, hvor især bassen står knivskarpt.
">
Lidt eksperimenter
Herefter begynder eksperimenterne så småt at vise sig. ’Shanti Shanti Shanti’ har inspiration fra mellemøstlig musik, ’Oh! Majinai’ er en omgang vikinge-/middelaldermetal og er gæstet af Joakim Brodén fra Sabaton, ’Brand New Day’ er en smule jazzy, ’Night Night Burn’ er latininspireret, ’In the Name of’ har noget folkemusikalsk over sig og minder vagt om noget, som Soulfly kunne have rodet med, mens ’Distortion’, hvor Alissa White-Gluz fra Arch Enemy gæsteoprtræder, er en blanding af melo-død og kawaii pop.
Herudover er der naturligvis mere ”traditionelle” Babymetal sange, lidt ballade, lidt rap metal, og afslutningsvis får man også lige en omgang euro powermetal med sangen ’Arkadia’.
Babymetal er en mærkelig hybrid af teen-age pop og metal. Det kan til tider være lidt svært at tage helt alvorligt. Men det er veludført i en grad, så man ikke kan lade være med at være en smule imponeret.
Var det albummet, som vi på redaktionen havde overset i 2019? Bestemt ikke! Babymetal kommer nok aldrig til at stå på anmeldernes årslister. Men Babymetal fylder åbenbart et hul ud i musikuniverset. Med fare for at gentage mig selv, så er det sådan set udmærket, at børn og teenagere starter med Babymetal og herefter langsomt bevæger sig hen imod den metalmusik, som vi alle priser.