Når middelmådighed kan gå an
Populær
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
2. We Eat Our Young
3. Scourge of the Offspring
4. The Insignificants
5. The Storm Upstairs
6. ...and the World Will Go On Without You
7. A Photic Doom
8. Dead End Residents
9. Solastalgia
10. Just Another Body
Cattle Decapitation har i et årti udsendt mesterværker. Med den nye 'Terrasite' skuffer de ikke, men den indeholder ikke helt samme kvaliteter som de foregående tre udgivelser. 'Terrasite' er dog en ganske udmærket plade, og kunne man lide de forrige, så vil den være et friskt pust til samlingen, hvor man får mere med et band, der er virkelig gode til at blande grindcore og dødsmetal, mens de skælder ud på menneskeheden.
For man kan roligt sige, at forsanger Travis Ryan og resten af Cattle Decapitation har fået sat barren højt. Tilbage i 2012 gav vi 'Monolith of Inhumanity' den forjættede karakter 666, og fulgte siden i 2015 op med topkarakter til 'The Anthropocene Extinction' (som vi kaldte en af 2010'ernes 10 bedste plader) og 'Death Atlas' fra 2019 fik også fuld plade. Så glade har vi været for deres udgivelser. Det var næsten forkælet at forvente eller forlange, at de kunne fortsætte med så stærke udgivelser i det uendelige. Det kunne de ikke.
'Terrasite' er, som bandet selv skriver det, en ny start. De havde afsluttet et kapitel med 'Death Atlas' og skulle gentænke sangskrivningsprocessen. Det er der kommet en udmærket plade ud af, og på singlen 'Scourge of the Offspring' er der da også en snert af det melodiske, der var på de to foregående plader, hvis man tør sige det om Cattle Decapitation. Hvis man var fan af det, så er der stadig lidt og det kan høres i omkvædet to minutter inde.
Ellers er 'Terrasite' en lidt anden plade. Det er stadig grindcore med fuld smæk på guitarer og stortrommer. Tempoet er højt og teksterne lige så menneskefjendske, som de altid har været. Og mens det i sig selv jo er nogle af de kvaliteter, man som fan af Cattle Decapitation sætter pris på, er det også det, der fælder bandet på deres 10. studieplade. Det føles som noget man har hørt før. Nok siger de, at de har startet forfra efter 'Death Atlas', men ikke desto mindre hører man tydeligt, at de falder tilbage i det bekvemme. Der mangler lidt den gnist og uforudsigelighed, der har båret udviklingen på de forrige plader.
Der er ikke helt de samme sange, der hænger fast i ørerne, som 'The Prophets of Loss' fra 'The Anthropocene Extinction' eller 'The Geocide' og 'Bring Back the Plague' fra 'Death Atlas, men der er alligevel nogle numre, der har lidt af det. Førnævnte single, '...And the World Will Go On Without You' samt den første smagsprøve, vi fik fra pladen, 'We Eat Our Young'.
&pp=ygUVY2F0dGxlIGTDqWNhcGl0YXRpb24g">
'Terrasite' er derfor ikke nogen dårlig plade. Tværtimod. Det er solid Cattle Decapitation, der gør det, de gør bedst. Hæsblæsende grindcore tilsat det melodiske twist, de så småt begyndte at indføre på vokal allerede på 'Monolith of Inhumanity' og udforskede yderligere på de næste par udgivelser. Der, hvor Travis Ryan og co. måske ikke lever op til de urealistiske forventninger er, at de ikke igen topper sig selv. Det kunne de simpelthen ikke denne gang, så i stedet for at blive blæst bagover, så bliver vi blot trakteret med endnu en omgang had til menneskeheden, denne gang destilleret ned til 10 sange på i alt 52 minutter.
Det er også en lang plade. Ligesom forgængeren 'Death Atlas' er den over 50 minutter. Noget Cattle Decapitation ellers ikke har gjort sig i førhen. Denne gang rundes pladen af med det over 10 minutter lange nummer 'Just Another Body', der starter med et klaver og bygger sig op som en art hymne. En storladen afslutning på en plade, der ikke helt har samme pondus som de foregående, men stadig solid nok til ikke at falde igennem.