Dobbelt fuldendthed ender uforløst
Suidakra vil både metal og folkemusik, og mestrer begge dele, undtagen at bringe det i samspil.
02. Dowth 2059
03. Battle-Cairns
04. Biróg's Oath
05. Mag Mell
06. The Dark Mound
07. Balor
08. Stone Of The Seven Suns
09. Fury Fomoraigh
10. Otherworlds Collide
Tyske Suidakra har på sølle 14 år begået ti albums med deres blanding af thrash, død og keltisk inspireret musik – dog fortrinsvist det første. 'Book of Dowth' er altså seneste i rækken fra den produktive kvartet.
Det er på sin vis modigt at indlede en plade med sækkepiber. De fleste ved, at det om noget er et instrument, der deler vandene – enten fanger man fans af det sære skotske udstyr, eller også jages modstanderne effektivt væk. Suidakra er dog kloge nok til hurtigt at lade den normalt kiltledsagede fløjte blive overdøvet af dobbelte stortromme og heftige guitarer.
Retningsløse genrer
Midt i de grundlæggende metalliske øvelser møder man også piratsang, folkemusik såvel som mere thrashede elementer, og uanset hvad Suidakra kaster sig ud i, kan det sådan set godkendes, eftersom det ikke bliver til pinlige parodier på genrerne, men tværtimod en ganske seriøst udført vandring i forskellige stemninger og udtryk.
Problemet er mere, at man ikke forstår formålet med det. Skiftene i stilarter er kunstige og usammenhængende – ikke skizofrent, men snarere forvirrende og mere impulsive end gennemtænkte. Det er sådan set til at forstå, hvor de gerne vil hen, og at den dansable feeling, såvel som leadguitarernes keltiske stemning, ikke er helt tilfældig.
Man fornemmer et band der vil utroligt meget, og det kan der ikke være noget galt med, men de har ikke fundet formlen på, hvordan de mange forskellige indslag skal kombineres, så det giver mening og helhed.