Maskinel udslettelse
PopulærTexas-bandet Expander hiver med støtte fra Kurt Ballou de store våben frem på debutpladen ’Endless Computer’, der byder på mekanisk og maskinel crossover passende pakket ind i et sci-fi-koncept.
2. R-Type 2 Civilization
3. War Terminal (The True Front Line)
4. Endless Computer
5. Authority Spire
6. Opulent Tesseract Ascension
7. Mechanized Deathcanal
8. Timezapped
9. Cold Orbit
10. Cold Orbit II: Facing Worlds
For to år siden gik en nyhed verden rundt, om at 1.000 af verdens ledende forskere og virksomhedsledere havde underskrevet et åbent brev, der advarede mod at bruge den hastigt voksende viden om kunstig intelligens og robotteknologi til at udvikle autonome våben med henblik på krigsførelse. Brevet, der dels var en advarsel, dels en opfordring til et forbud, blev underskrevet af blandt andre Tesla- og SpaceX-lederen Elon Musk, den verdenskendte fysiker Stephen Hawking og Steve Wozniak, der sammen med Steve Jobs grundlagde Apple.
Vi er altså nået til et punkt i verdenshistorien, hvor dræbermaskinerne i ’Terminator’-universet er så tæt på at blive virkelighed, at adskillige af verdens kloge hoveder føler sig nødsaget til at lave denne slags offentlige erklæringer på vegne af intet mindre end hele menneskeheden og dens fremtid.
Lurende magtovertagelse
Det kan passende agere baggrund for den kontekst, som det amerikanske crossoverband Expander spiller sig ind i på debutpladen ’Endless Computer’, der er udkommet på pladeselskabet Nuclear War Now! Productions.
Expander er fra Austin, Texas og har hidtil blot to ep’er, begge fra 2015, på repertoiret. Bandet begiver sig i et sci-fi-univers af en art, og ’Endless Computer’ er på overfladen et konceptalbum om, hvordan en formløs entitet, der repræsenterer intet mindre end det absolutte højdepunkt for teknologisk udvikling, overtager kontrollen med alle universets atomer. Bandet følger dette til dørs med et fjollet image udadtil, med sangtitler som ’Biochron Space Suit’ og ’Timezapped’ samt ved på deres Bandcamp (hvor pladen også kan høres i sin fulde længde) at oplyse, at pladen er indspillet i år 2075. Spacy shit, så at sige.
’Endless Computer’ lyder dog ikke helt som en plade fra fremtiden. Expander ligger lunt inden for en crossoverstil, der er tættere på hardcore end traditionel thrash metal, og ved siden af den voldsomt brølende og indifferente vokal trækker de også på black metalliske guitarriff fra tid til anden.
Sci-fi-tematikken afspejler sig dog i bandets måde at spille og komponere på, i musikkens voldsomt mekaniske drive, ikke ulig nyere Killing Joke, og i den gennemtrængende mur af lyd. Sidstnævnte kan foruden bandet selv tilskrives den prominente producer og Converge-guitarist Kurt Ballou, der har ageret lydtekniker på pladen, samt Toxic Holocausts Joel Grind, der har stået for mastereringsprocessen og virkelig givet bandet det punch, de fortjener.
Sagt med andre ord: Sætter man pris på Nails’ smadderæstetik, på savtakkeriffene hos Power Trip eller på sci-fi-metal, som den udfoldes hos Voivod og Vektor, så vil man sandsynligvis snildt kunne hoppe på Expanders metalliske rundtur i kosmos.
Angreb på angreb
’Endless Computer’ er så godt som umulig at ignorere, når først man har sat den på. Expander spiller næsten udelukkende murbrokkeriff af powerakkorder, hvilket giver deres stil en karakter af metallisk og statisk ubønhørlighed. Når de hamrer ubarmhjertigt løs mod ens øregange, fremstår de med andre ord som en dræbermaskineenhed, der går rogue og ikke er til at stoppe.
I løbet af de 36 minutter, albummet varer, sætter bandet ind med angreb på angreb. Særligt er deres overgange til midtempo, et af bøllehardcorens absoutte virkemidler, nogle af de mest triumferende på pladen. Det er stærkt medrivende, når bandet giver sig helt hen, som de gør mod slutningen på ’R-Type 2 Civilization’ eller i den længere sekvens fra tre minutter og frem i ’War Terminal (The True Front Line)’, hvor de kaster sig ud i et frådende og repeterende headbangerriff. Det fungerer, dels fordi det er det payoff, man forventer i crossover, men også fordi det får en endnu større tyngde, når der spilles med den intensitet, som Expander lægger for dagen her.
De få steder, bandet leger med andre virkemidler, er, når black metallede tremolopickede guitarmelodier træder frem i lydbilledet og giver nuancer og teksturer i lydbilledet. De har dog stadig den statiske kvalitet, som er kendetegnende for bandets stil, og på den måde føles det ikke som fremmedelementer.
Det gør den mystiske outro ’Cold Orbit II: Facing Worlds’ til gengæld. Over guitarflader, der leder tankerne hen på Cynics futuristiske prog-metal flyder en svag saxofon, men selvom det er det helt store afbræk på albummet, udfolder det sig desværre aldrig rigtigt og bliver derfor blot en lille afsluttende lydbid. Det er måske også pointen, for som titlen antyder, er det sandsynligvis som del af udviklingen i albummets handlingsforløb, at vi nu står over for noget, der rækker ud over denne verden.
Det leder glimrende op til en opfølger, ligesom det viser, at der er flere nuancer og lag at hente i Expanders musikalske univers og i den fremtid, som bandet gennem denne maskinelt udslettende crossover skildrer på pladen. Vi håber, at det vil komme tydeligere til udtryk på et senere tidspunkt og ser frem til næste kapitel i denne ildevarslende sci-fi-saga.