Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mere af det hele

Populær
Updated
Mere af det hele
Mere af det hele
Mere af det hele
Mere af det hele

Man skulle tro, at et band så gammelt som Sick of It All ville sløje af på den, men det gør det bare ikke. Tværtimod!

Titel
Based on a True Story
Dato
19-04-2010
Distributør
Trackliste
1. Death or Jail
2. The Divide
3. Dominated
4. A Month of Sundays
5. Braveheart
6. Bent Outta Shape
7. Lowest Common Denominator
8. Good Cop
9. Lifeline
10. Watch It Burn
11. Waiting for the Day
12. Long as She's Standing
13. Nobody Rules
14. Dirty Money
Forfatter
Karakter
5

Helt tilbage i '86 startede Sick of It All med at spille hard core og har været en væsentlig faktor i at skabe den afart af genren, der har taget navn efter byen. Ni album er det blevet til med dette 'Based on a True Story', og hvis man derfor tror at de er ved at sløje af på den, tager man grumme fejl. Hvor den forrige 'Death to Tyrants' havde nogle af de bedste sing-alongs (såsom 'Take the Night Off', 'Machete' og 'Rising Nation'), havde den også nogle grå numre som man bare skulle forbi. Det er blevet fikset på seneste udgivelse – sådan næsten da, for der er selvfølgelig nogle numre der er bedre end andre, men bundniveauet er bare højere.

'Based on a True Story' er en plade der ifht. forgængeren både er tungere, som på mesterværkerne 'Death or Jail' og 'Lowest Common Denominator' og mere oi-punket som på numrene 'Good Cop' og 'Dirty Money', og der er et væld af detaljer som gør flere passager nærmest harmoniske. I det hele taget virker alle numrene meget naturlige, hvilket er en svær kunst at mestre.

Hvis man hører til dem, der har det svært med punketheden, så sørger hvor egen Tue Madsens produktion for, at især guitaren er så kompakt, at det lyder som om der er en ekstra guitarist med. Og det burde gøre de punkede sing-along omkvæd spiselige for ethvert metalhovede.

I det hele taget må man sige, at samarbejdet mellem Sick of It All og Tue Madsen er helt fantastisk. Tue var som man nok ved, også producer på den forrige skive, og hvor velproduceret den var, så er 'Based on a True Story' endnu bedre. Guitaren kan sagtens blive rost igen, men også bassen står klart og der er rigeligt med punch i trommerne, uden at det bliver poleret at høre på. Nogen burde hædre den mand med en støbejernsstatue!

Det er svært at finde noget at udsætte på denne plade, andet end at den kun varer lidt over en halv time, men hellere det, end at skulle trækkes igennem en masse fyldmateriale, så 'Based on a True Story' er klart anbefalelsesværdig.