Seniorjob
PopulærGraham Bonnet er igen indtrådt i et band. Denne gang i eget navn. Det går sådan set nogenlunde.
2 – Welcome To My Home
3 – Earth’s Child (I Am Your Son)
4 – Rider
5 – Dead Man Walking
6 – Strangest Day
7 – The Dance
8 – Where Were You
9 – The Book
10 – Everybody has to go There
11 – California Air
Graham Bonnet er hastigt på vej mod sin 69-årsfødselsdag. Manden har været fast inventar i musikindustrien siden midten af 1960’erne.
Man kan hævde, at han kun er en parentes i metallens historie med sit enkelte album med Rainbow ('Down to Earth' fra 1979) og efterfølgende også kun et eneste album med The Michael Schenker Group, hvor han i 1982 sang på albummet 'Assault Attack', inden han hurtigt blev sparket ud efter en pinlig optræden ved den første koncert på den efterfølgende turné.
Men herudover er det da også værd at nævne, at det altså også var i hans band Alcatrazz, at Yngwie Malmsteen i første halvdel af 1980’erne fik gjort opmærksom på sig selv, ligesom Malmsteens efterfølger i bandet, Steve Vai formåede at gøre præcis det samme. Alcatrazz havde i den grad svært ved at holde på guitaristerne. Og Graham Bonnet har efterfølgende deltaget i en række mindre kendte bandsammenhænge og været gæstesanger på et hav af album.
Nyt band - nyt album
Men nu i sin karrieres formentlige efterår har han så dannet et band i eget navn, som netop har udgivet debutalbummet ’The Book’. Det er sådan set et ganske fint lille band, som Bonnet har fået smedet sammen. På guitar er den ret ubeskrevne, men ikke desto mindre særdeles velspillende brasilianer Conrado Pesinato. På bas er at finde Beth-Ami Heavenstone, som har spillet i bandet Hardly Dangerous, hvor Conrado Pesinato som eneste mand også spillede i en kort overgang. På trommer er Mark Zonder fra bandet Warlord, der i en længere periode spillede i Fates Warning. Endelig er der keyboardspiller Jimmy Waldo, som også var sammen med Bonnet i Alcatrazz tilbage i 1980’erne.
Velkendt stil
Stilen på albummet er tro mod den stil, som Graham Bonnet har haft størst succes inden for. Sangene er inspireret at Rainbow, MSG og Alcatrazz. Der er dømt hard rock af den melodiske og ganske tempofyldte slags.
Det begynder herligt med albumåbneren ’Into the Night’, der er en gammeldags, hurtig heavy rocker i Alcatrazz-stilen. Men desværre viser sangen ligesom resten af sangene på albummet, at Graham Bonnets stemme slet ikke har samme kvaliteter som i velmagtsdagene for 30 år siden. Man kan vælge at kalde det patina eller naturlig udvikling. Men det ændrer ikke ved, at Bonnets stemme er slidt og måske ville passe bedre til en anden type musik. Men helt skidt er det nu ikke.,
’Into the Night’ er at finde på en ganske sjov 360o-video, hvor tilskueren ved hjælp af pilene selv kan bestemme om man vil dreje rundt fra musiker til musiker eller eventuelt koncentrere sig om Beth-Ami Heavenstones basspil hele sangen igennem.
Det er ikke alle albummets sange, der er lige gode. Men der er en række ganske fine traditionelle hard rock-sange som ’Dead Man Walking’, ’Strangest Day’, 'Earth’s Child (I Am Your Son)' og titelsangen ’The Book’.
Der er ikke tale om den store originalitet. Men til gengæld er der ingen sange, der for alvor er rigtigt ringe. På trods af Bonnets ret fremskredne alder er albummet ikke fyldt ud med en masse country- eller bluesballader. Faktisk er det kun sangen ’The Dance’, der tangerer balladen. 'The Book' er et gedigent hard rock-album.
Hvis man er vild med Rainbow fra 'Down to Earth'-perioden eller Alcatrazz, vil man formentlig synes rigtig godt om 'The Book'. Det bliver aldrig rigtig fantastisk og produktionen kunne være bedre. Men om ikke andet er det også værd at tjekke guitarist Conrado Pesinato. Ham får Bonnet nok heller ikke lov til at beholde for sig selv.