Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige: Thorbjørn Jacobsen

Populær
Updated
Thorbjørn_Jacobsen

Folketingskandidat for Liberal Alliance, ingeniør, far til tre. Thorbjørn fra Holstebro hører heavy og hemmeligt forelsket i Esben Elnegaard fra (ex)Hatesphere!

Thorbjørn Jacobsen er 41 år gammel. Født og opvokset i Holstebro, men bor nu i Struer. Stiller op for Liberal Alliance på hjemmebanen i det vestjyske. Uddannet ingeniør og været forbi CBS og Aarhus Universitet. Far til tre i en sammenbragt familie. Under overfladen gemmer der sig dog en metalfan, der blev udsat for Machine Head på efterskolen og siden er det kun gået én vej ned i kaninhullet. Vi stak Thorbjørn Jacobsen de 10 hurtige for at høre mere om, hvordan han endte som én af os!

Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg starter i 9. klasse på Hardsyssel Efterskole og var en rigtig popdreng med halvlangt slikhår. Hørte alt fra Ace of Base og Dr. Alban (giv mig lige lidt credit for at være ærlig, ikk’?) til Roxette, DAD og Michael Jackson i årene forinden. Jeg kom til at bo sammen med nogle langhårede typer – især Kim og Brian viste vejen rent musikalsk. Jeg var yngstemand, og Kim havde allerede sat anlægget op da jeg kom. Mine medbragte CD’er var øjeblikkeligt bandlyst. Jeg husker tydeligt Rob Flynn brøle ”Let freedom ring with a shotgun blaaaast!”, og så brød Machine Head igennem min lydmur. Lige fra dén dag har jeg været kæmpe tilhænger af både frihed og metal i snart sagt alle afskygninger. Der kom så Marilyn Manson og Pantera med ”Walk”, som kørte på repeat den sommer... og næste sommer med da jeg skulle give arven videre som andenårselev. De langhårede typer jeg mødte det år vendte min musikalske verden på hovedet, og jeg har aldrig set mig tilbage. Det var dér jeg blev langhåret både med hensyn til musiksmag og i fysisk forstand, helt indtil jeg klippede det af som 18-årig... sjovt nok fordi jeg lovede at klippe hestehalen af hvis jeg blev valgt som elevrådsformand på gymnasiet. Det kort har jeg desværre spillet af hånden i denne omgang.

Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Hvilken af dine børn kan du bedst li’? Det er jo umuligt at svare på, især fordi man også ændrer smag over årene. Skal jeg vælge ét band, så er Mercenary et rigtig godt bud. Jeg har fulgt dem lige siden mesterværket '11 Dreams', som jeg derfor ikke nævner i mine 5 yndlingsplader nu. Selvom de har ændret lineup og nedskaleret deres instrumentering, så er deres musik bare fedt fra den ene ende til den anden. Jeg er i øvrigt den stolte ejer af én af Martin Buus’ aflagte Iceman guitarer fra Metamorphosis-skiven. My precious...

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Uha, den er svær. Jeg har en bro-crush på Esse fra Hatesphere, som helt sikkert befinder sig helt i den anden ende af spektret rent politisk. Men han er såvidt jeg vurderer en pissefed fyr, og jeg er sikker på det kunne være megahyggeligt. Skulle jeg komme i folketinget vil det nok også være et realistisk ønske at få til at gå i opfyldelse. Skulle det være en øl i ”the sky-bar”, så står Dimebag Darrell nok øverst på ønskesedlen. Han må meget gerne tage brormand med i så fald!

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Det er svært igen, for det ændrer sig også hele tiden. Hvad der kører på repeat den ene måned bliver jo udskiftet med noget helt andet sidenhen.

Paradise Lost’s mesterværk 'Draconian Times' er en evergreen som bare aldrig bliver gammel. Jeg var en halvrutineret koncertpianist efter en del år på musikskolen i Holstebro, så da jeg hørte introen til åbneren 'Enchantment' måtte jeg hengive mig betingelsesløst til resten af pladen. Den kommer ofte frem fra gemmerne i dag.

Soilwork’s 'Stabbing the Drama' har fået mange rundture i CD-afspilleren lige efter årtusindskiftet, og jeg knuselsker deres musik generelt. Skiven blev købt for egne lommepenge nede i Stereo Studio, og den langhårede ekspedient ramte spot on med sin anbefaling. De kan levere både rytmeblær, melodi, fræs og fede grooves. De er for seje, og især også skud ud til deres danske trommeslager Bastian Thusgaard som kommer fra lille Struer – stedet hvor jeg bor nu. Lad os også lige få bragt en hyldest til deres nyligt afdøde guitarist David Andersson her, æret være hans minde, og ”Thank you for the music”.

Illdisposed '... There’s Something Rotten' er bare fee’ dø’ som vor mor hadede den. Min mor har utallige gange bedt mig ”skru’ ned for det larm, jeg får hovedpine!”. Skønne minder! Det var cirka samtidig med at Pantera udgav 'Great Southern Trendkill' som jeg også var svært begejstret for. Mor synes ”det lyder som om han brækker sig”... åh ja, gymnasietiden var en dejlig og ubekymret tid!

Pretty Maids med 'Pandemonium' er verdensklasse-heavyrock som passer perfekt til at cruise på motorvejen til, og der er kun hits på den plade. De sneg sig ind i midten her, fordi de fortjener at blive nævnt, som de legender de er. *Tipper med hatten i retning af Horsens.*

The Night Flight Orchestra udgiver den ene solide skive efter den anden af hvad jeg vil kalde ”far-rock” med fuldt blæs på guitar, keyboardlir, kor og festlig stemning. Hør da 'Amber Galactic' og fremad – og det udmærker sig ved at kunne fungere som underlægningsmusik også til familiefesten. Dén egenskab bringer dem ind på min liste helt generelt, selvom det måske er for dansevenligt for nogen. Jeg er vild med det!

Lige nu er det Lorna Shore der hitter med deres seneste to fuldspillere og EP’en '... And I Return to Nothingness”. Jeg er 100% med på hypen omkring dem, og nød hvert sekund med en ny Will Ramos live i Aarhus lige inden Corona-tingen stak helt af. Hold kæft de sparker røv og er pisse dygtige!!! Deres nye trilogi med et moderne take på Romeo og Julie er også dejligt lavet. Jaja, nu kom der 6 skiver på listen, og jeg kunne blive ved at tilføje flere i det her punkt!

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Der er mange. Størst er nok sammen med trommeslageren i mit mega-seriøse coverband ”Fri Bar”: Vi var backstage til Metallica i Fængslet i Horsens i 2012. Jeg fik sagt et forsigtigt hej til James, Rob og Kirk, og high-fivede med Joe Duplantier efter et kanon-sæt med Gojira, som jeg så fra en tribune på siden af scenen. Metallica spillede endda alle de numre som jeg kender, for jeg er egentlig ikke den inkarnerede fan. Dét var stort!!! Gojira hænger fortsat ved, har set dem flere gange siden.

Runner-up er Dimmu Borgir på Wacken med fuldt symfoniorkester. Hold nu kæft! Den koncert har lige haft 10 års jubilæum, og kan findes i god kvalitet på Tuben. Selv tak. Uh, eller dét år hvor Hamferð vandt Wacken Metal Battle – hold kæft deres doom tager kegler! Jeg har sidenhen formået i løssluppen glædesrus til deres hymne 'Vráin' at flække øjenbrynet ved at headbange hovedet ned i en stage monitor. Det kan sågar findes på YouTube hvis man ved hvor man skal lede...

Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Youtube giver forslag, og så læser jeg albumanmeldelser når jeg ikke lige er i valgkamp. Kommer der en god anmeldelse, så ryger albummet på i bilen når jeg skal på job eller er i udlandet med arbejdet.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Beast in Black. Det må jeg kun høre når fruen ikke er i nærheden. Jeg har også en ting for fjollet men fed metalcore fra tyske We Butter The Bread With Butter eller Electric Callboy. Det taler til min musikalske humor!

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
”Du må godt nok være en meget vred person” har jeg hørt en ældre herre sige til mig engang. Intet kunne være længere fra sandheden! Jeg gør heller ikke meget ud af at fortælle om min musiksmag på min politiker-side, for jeg ser helt sikker på at mange udenfor heavy-miljøet ser skævt til folk med en sund interesse for musikalsk omgang med vrede, sorg, okkultisme, krig, død og ødelæggelse – og orker og drager, helte og vikinger og whatnot.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Jeg har hørt metal i 25 år nu. Jeg knuselsker alt ved miljøet og festivalerne jeg frekventerer. AMF, Wacken, Copenhell, Viborg. Kære venner, I ved hvem I er, og jeg elsker at bruge lange dage med dybe samtaler, højt humør, bajere, fed musik og godt venskab. Overalt man kommer i dét miljø er man velkommen. Nu plejer jeg så heller ikke nødvendigvis at bringe politik på banen som det første. Men når man mødes her, så er det et grundvilkår at vi alle er dybt forskellige. Nogen er til black, nogen til død, nogen vil bare gerne have ringbrynje på – men det er lige meget, for vi samles om en fælles interesse som begejstrer os. Så kan man da tale om at kultur skaber glæde, livsværdi og sammenhold!

Hvorfor er du heavyfan?
Fordi metal > alt andet.
Musikken er federe. Miljøet er federe. Menneskerne er federe.
”Death to all but metal!” – Steel Panther

heavy Thorbjørn webSelfie taget af en unavngiven og anonym folketingspolitiker for Liberal Alliance i det vestjyske. Angiveligt.