Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Festival.dk: Giants Of Rock 2005

Populær
Updated
Festival.dk: Giants Of Rock 2005
Ny hård rock en-dages festival i DK: Rammstein og Slayer på Gentofte Stadion den 10. juli! Som rigeligt antydet i sidste uges udgave af Heavyjam.dk, ville Gentofte Stadion blive rammen om en stor hård rock begivenhed til sommer - og dette rygte kan man roligt antyde har holdt vand, nu hvor det tyske showfænomen Rammstein (bill.) headliner den nye en-dages festival GIANTS OF ROCK 2005, søndag den 10. juli, med selveste Slayer som special guests. Desuden vil to endnu ikke konfirmerede supportbands optræde fra klokken 16.00. GIANTS OF ROCK 2005 har bevidst valgt Gentofte Stadion som spillested, da dette stadion har gode koncerttraditioner (hvem sagde AC/DC og Metallica i august 1991?) og ditto lydforhold. - Valget af Gentofte Stadion er glædeligt, ikke mindst grundet de mange gode oplevelser som koncert publikummet tidligere har haft med Pink Floyd, U2, Michael Jackson, Prince, ZZ Top og de største hård rock navne som AC/DC, Metallica og Guns N’ Roses, men også fordi, at man ikke oplever de samme lydproblemer på Gentofte Stadion som på andre stadions i landet, siger arrangøren Concerts i dagens pressemedelelse - og tilføjer: - Til GIANTS OF ROCK 2005 vil man kunne opleve den største lys produktion på dansk jord til en én dages festival, nogensinde! Produktionen er uhyre avanceret og har en størrelse der kræver opbygning fem dage før koncerten. Billetter til kun 350 Kr. + gebyr sættes til salg fra på mandag den 11. april kl. 10.00 via BilletNet, tlf. 70 15 65 65 og http://www.billetnet.dk