Den introverte, mørkemelankolske metalcore fra svenske Imminence var ikke uinteressant, men gik skidt i spænd med sommersolskinnet og en alt for stor scene.
Saxon mødte et forståeligt mørbanket festivalpublikum lørdag aften, men som altid sejrede Saxon og heavy metal-festen til sidst.
Norske Trollfest ødelagde egen fjolde-trolde fest ved at introducere på engelsk frem for norsk.
Psychomosher fra Columbia gjorde Gehenna-scenen endnu varmere med deres uhæmmede passion for europæisk 80’er thrash.
De unge kvinder i Braindead gav et kort og entusiastisk, men lydmæssigt mudret dødsmetal-sæt på den intime Boneyard-scene.
Anthrax’ optræden på Copenhell 2026 var mere end “bare” en suveræn Anthrax-koncert. Det var måske bandets bedste nogensinde.
Successen var nok indskrevet på forhånd, men det blev Neckbreakkers non-stop smadderfest ikke mindre fed af.
Godt gennemført P.O.D.-show tidligt fredag aften, hvor bandets rap metal-numre rykkede i både heavyhofter og solstegte metalstænger.
Torsdag eftermiddag bød på gode, autentiske covers og “covers” fra den aktivistiske guitar-innovator Tom Morello, mens hans eksplicitte antifascisct-ytringer bliver lidt for retningsløse.
Papa Roach leverede den helt forrygende og formidable fest på Copenhells hovedscene Helviti.
Zakk Wylde og Black Label Society leverede en godkendt og velspillet start på den tunge torsdag, men også med Wyldes vanlige overdrev i soli og lir.
Kreator. Carcass, Exodus og Nails besørgede en symbiotisk og topmotiveret turnéafslutning lørdag aften i Poolen.
Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.
Airbourne leverede med maksimum dedikation og dynamik mandag aften i Poolen, og de gode gamle gimmicks fungerer stadigvæk.
I Amager Bio indledte Dirkschneider heavy metal-koncertåret med en gennemført 40 års-hyldest til Accept-albummet 'Balls To The Wall', superbt sekunderet af andre gamle Accept-klassikere.
I et udsolgt BETA afsluttede thrash-veteranerne Artillery et heftigt koncertår på forrygende vis.
De danske rockveteraner The Sandmen havde fokus på deres nye sange, og fravalgte flere oplagte klassikere. Men bandet spillede rigtig godt, og stillede op med respektindgydende mod og integritet.
Amerikanske Yosemite in Blacks hippie hardcore havde en god groove-energi, men uden at bandet fik sat det afgørende stød ind.
Tyske Powerwolf underholdt med storladne metal-hymner og skabte forrygende festivalstemning. En time, der inkarnerede heavy metal-fællesskabet på Copenhell.
Norske Slomosa leverede bundsolid stener rock med fuld tyngde og dynamisk dedikation.