House of Franco #145

Jens anmelder denne gang to udgivelser fra det århusianske selskab Mastermind Records. Debut-lp'en fra Narcosatanicos og en 7"'er fra Yung.

Narcosatanicos - S/T LP

Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg er overjordisk stor fan af dette seks mand store band fra 8000. Narcosatanicos, som jeg går ud fra er opkaldt efter en mexikansk exploitationfilm fra slut-60'erne, ramte her i pinsen Loppen, og igen blæste de alt væk. Det var 3. gang, jeg så dem, og denne gang havde de flinke fyre et eksemplar med til mig af deres debutalbum.

Første skæring er 'Salt', en sumpet, næsten medidativ noiserock-sag med udsyrede fuzz-guitarer og vrælende saxofon. Shoegazer tilsat en passende gang ultravold? Tempoet sættes gevaldigt op med 'Nausea', der fik mig til at tænke på de sidste udgivelser fra Destruction Unit. Undervejs er der breaks med freejazz, før sporet kører tilbage til larmede (proto)punkrock. 'Voodoo Jesus' er en groovy skypumpe med vrængende vokal og guitareksplosioner fra en anden dimension, der gav mig en lækker midt-80'er Butthole Surfers/Amphetamine Reptile-vibe.

Deres eminente cover af Suicides 'Ghost Rider' har ligget på nettet i over et år, så det er dejligt endelig at ha' den på vinyl. Der er lavet adskillige covers af klassikeren, men det lykkes på forunderlig vis Narcosatanicos at gøre sangen til deres egen. Her passer saxofonen perfekt i det infernalske støjorgie. Som en repetitiv mutation af Stooges' 'Funhouse' og krautrock kravler nummeret ind under ens hud og smitter én som en skummel ebolavirus.

'Filth', der åbner ballet på side 2,  er sovset ind i pumpende freejazz/postpunk blandet med dialog og lyde fra flere film. Kaotisk og groovy. Herefter griber 'Narcosatanicos' efter struben og trykker til. Et af pladens mest punkede indslag. Med 'Truckstop Prostitute' ryger man igen ned i den udsumpede afgrund af feedback og vokaldelay. Som et svampetrip fra helvedes forgård. Saxofonen viser sig igen som et næsten tranceagtigt indslag i energiudladningerne.

Hastigheden sænkes med 'Halluzinationsrausch', den sidste skæring på pladen. Et intrumentalnummer, der til sidst stiger i tempo, mens guitarpedaler og sax kæmper om det soniske herredømme. En passende afslutning på det hidtil bedste danske album, jeg har hørt i år. Man kan ane inspirationerne fra slut-60'erne og 90'er-noiserock, men det lykkes 100 % for Narcosatanicos, med stor originalitet, at gøre musikken til deres egetfuzz monster uden at være retroslaver. Jeg kan faktisk ikke nævne et andet dansk rockband, som bare kommer i nærheden af dette mesterværk.

100 eksemplarer i rød vinyl, 400 i hvid. KØB NU!


Yung - S/T 7"

Denne klummes anden udgivelse fra Mastermind er fra Danmarks måske mest talentfulde teenager. Han kalder sig her Yung Shord, men hedder Mikkel Holm, når han er med i andre som bands som Frighteye og Bad Stroke. Yung består også af medlemmer fra Urban Achievers og Snaredrum.

Som Frighteye er Yung inspireret af Reatards, men Yung er en del mere melodisk, og leder tankerne hen på bands som Wipers, Replacements, Hüsker Dü og Nirvana på speed. Alle fire numre er catchy garagepunk med masser af hooks og lidt indierock-feel. Om Mikkel er Danmarks svar på Jay Reatard eller Ty Segall, skal jeg lade andre om at dømme, men singlen indeholder maksimal ungdommelig energi og ultraiørefaldende hits. Ja, hits. Yung burde være på toppen af poppen og blive spillet konstant i P3. I en perfekt verden.

Fans af et andet svedigt Århus-band  som Happy Hookers For Jesus kan roligt hive 40 kroner op af lommen, da de besidder lidt den samme garage/grungepunk-feel. Denne udgivelse bliver mit glade soundtrack for denne sommer. Af en eller grund fik jeg lyst til at synge med på den gamle Descendents-sang'Hope' lige bagefter. 300 eksemplarer.