Ingen stilhed før stormen
PopulærÅrhusianske Blood Label "laver en Invocator" og udgiver sine "early years" omend det er i frisk indspillet stand.
2. Traitors Beware
3. Mutiny
4. Into Perpetual Fire
5. This is not a Peace Offering
6. The Depravation of the Human Race
7. New Era of Disbelief
8. Evil Incarante
9. Malice in its Greatest Form
De århusianske death-thrashere, Blood Label, har netop offentliggjort coveret til sin kommende udgivelse 'Existence Expires', der udkommer den 12. august 2011 som en 9-numres EP. Coveret er det, som er hovedbilledet til artiklen her, og det er designet af russisk/canadiske Vittaly S. Alexius.
Bandet, som i øvrigt også huser The Burning guitarist Alexander Kjeldsen, har indspillet 9 numre i Antfarm Studio og Dead Rat Studio med henholdsvis Jacob Olsen og Jacob Bredahl. Om udgivelsen forklarer bandet:
– 'Existence Expires' består af numre vi har skrevet på siden, vi startede i 2008. Vi følte, at det var på tide at trække en streg i sandet, så vi indspillede hele vores live-sæt, så vi kan fokusere 100 % på at skrive nye numre til en debut-plade. Så 'Existence Expires' kan på en måde ses som en "Blood Label: The Early Years"-agtig plade.
Dermed bliver der ikke helt stille om Blood Label og fans - og kommende fans - får således noget at fordrive tiden med, mens der ventes på den spændende debut fra gutterne.
For at fejre denne moderne pendant til Invocators 'Early Years'-udgivelse holder bandet release på Escobar i Århus den 12. august. For mere om dette arrangement, når det foreligger, kan man følge med på bandets facebook-side.
Devilution har tidligere anmeldt Blood Label efter en koncert på Huset i Magstræde. Læs om dette HER.
Bandet har lavet en lille video-teaser for udgivelsen – tjek den ud herunder:
Artikel-opdatering den 1. august:
Blood Label spiller i september måned en håndfuld shows i Danmark og et enkelt i Tyskland. Det foregår følgende datoer:
2. septeptember: Rock'n'roll Warehouse, Hamburg m. Kill All The Sexy People
3. september: Mosten Race Day, Ørsted
9. september: TBA m. The Kandidate
10. september: Studenterhuset, København m. The Kandidate
16. september: KB18, København m. Vira
23. september: Paletten, Viborg m. Vira
1. oktober: Riamuf, Ribe