Metaldiktator: Morbid Angel – Domination
Dødsmetallens ypperste band udgav i 1995 ‘Domination’, der blev deres sidste store værk. Med det fulgte kontroverser, og forsangeren skred.
2. Where the Slime Live
3. Eyes to See, Ears to Hear
4. Melting
5. Nothing but Fear
6. Dawn of the Angry
7. This Means War
8. Caesar's Palace
9. Dreaming
10. Inquisition (Burn with Me)
11. Hatework
Morbid Angels fjerde plade ‘Domination’ blev til i dødsmetallens sene guldalder. Præcis som vi nævnte for en måned siden med Deicides tredje plade ‘Once Upon the Cross’. ‘Domination’ fulgte op på ‘Covenant’, der havde været utrolig populær. Og det blev ‘Domination’ også, der endte med at sælge mere end 100.000 eksemplarer alene i USA. Med sange som ‘Where the Slime Live’ og ‘Eyes to See, Ears to Hear’, ‘Dawn of the Angry’ og ‘Hatework’ blev pladen vel modtaget, og Morbid Angel kunne for fjerde gang se sig selv blive hyldet som genrens ypperste engle. For det var dem, der havde udgivet den fænomenale debutplade ‘Altars of Madness’, den nærmest virtuose ‘Blessed Are the Sick’, den fængende ‘Covenant’ og nu denne nye plade, der igen skulle bringe den rundt i verden.
Mens forgængeren ‘Covenant’ blev indspillet af Flemming Rasmussen i København, valgte man med ‘Domination’ at vende tilbage til de trygge rammer i Morrisound Studios i Tampa, Florida, hvor bandet selv sammen med canadiske Bill Kennedy stod for produktionen. Kennedy skulle senere komme til at arbejde sammen med navne som bl.a. Danzig, Megadeth og Sepultura. Kennedy døde i 2012.
Morbid Angel var stadig på Warner Music-pladeselskabet Giant Records, så der var forventninger til guitarist Trey Azagthoth, forsanger og bassist David Vincent og trommeslager Pete ‘Commando’ Sandoval for at gøre det mindst lige så godt som på de tre forrige plader. For første gang blev guitaristen Erik Rutan også indlemmet på plade, og han fik sågar lov til at bringe nogle sange med til pladen. Førnævnte ‘Eyes to See, Ears to Hear’ er den ene sang, hvor Azagthoth og Rutan arbejdede sammen. Man kan sagtens høre Rutans bidrag, og særligt den afsluttende ‘Hatework’ viser en eksperimenterende side, der ellers ikke er så meget af på pladen, som på de forrige.
Erik Rutan, der havde sit eget band Ripping Corpse, havde hjulpet Morbid Angel på nogle turnéer med ‘Covenant’-pladen, og da hans eget band stille og roligt faldt fra hinanden, fik han mulighed for at blive permanent medlem. Den helt unge Rutan, 23 år på det tidspunkt, var stor fan af bandet og var ikke sen til at sige ja tak til det tilbud. Han fik, som nævnt, også lov til at bidrage med sange. Alle hans ideer skulle godkendes af Azagthoth og Vincent. De havde høje forventninger til såvel dem selv og Rutan, men det endte alligevel med, at han bidrog med materiale til fem af sangens skæringer.
‘Domination’ blev indspillet fra november ‘94 til januar ‘95, hvorefter pladen blev gjort klar til udgivelse i maj måned 1995. Tilblivelsen var uden store dikkedarer og med et fokuseret band. De havde en masse penge i ryggen fra pladeselskabet, så der var råd til at købe og leje en masse udstyr og afprøve mange forskellige guitarlyde. Med Giant Records i ryggen fik Morbid Angel hele $110.000 til tiden i studiet. Til sammenligning havde de $6.000 til indspilningen af debutpladen ‘Altars of Madness’. Så der var råd til, at Azagthoth og Rutan eksperimenterede med syv-strengede guitarer.
Det gav alligevel en plade, der mindede meget om de foregående plader. Masser af tung, groovy guitar, der i soloerne virkelig får lov at stå ud, mens rytmesektionen i de millimeterpræcise trommer igen står knivskarpe, mens bassen buldrer uldent. Heldigvis er David Vincents vokal stadig stærk og det samlede lydbillede er solidt, og som kender af genren dødsmetal er man aldrig i tvivl om, at det er en Morbid Angel-plade.
Med pladeselskabet i ryggen blev der også lavet en musikvideo til ‘Where the Slime Live’, som nok er pladens mest kendte nummer. Her laver Morbid Angel en effekt på Vincents vokal, der netop gør, at det lyder, som om han er ved at kvæles i noget slim.
Det var faktisk meningen pladen skulle være udkommet med en begrænset udgave, hvor der var noget grøn slim med, men der gik hul på dem, og man fandt ud af, at det slim faktisk var giftigt, så de kom aldrig i cirkulation. Så giftig, at det slim brændte hul på en trøje af en af pladeselskabets medarbejdere. Det var den europæiske udgave på Earache Records, der skulle have været udgivet på den måde.
Musikken og lyrikken var ikke så giftig, at det afstedkom mange reaktioner, andet end folk var glade for en ny plade fra Morbid Angel. Det giftige bestod i, at forsanger David Vincent var raget uklar med flere i musikmiljøet efterhånden, og der begyndte at cirkulere historier om, at han ikke var verdens mest behagelige menneske at omgås. Den danske producer Flemming Rasmussen, der arbejdede med dem på ‘Covenant’, skriver direkte i sin bog, at han mener, forsangeren er racist. Det samme har Lemmy fra Motörhead udtalt. Rygter om, at han i starten af halvfemserne også kom med uheldige udtalelser fra scenekanten betød, at han efterhånden havde opnået et ry, der ikke var særlig godt. Der blev læst racistiske undertoner ind i teksterne på ‘Domination’. Om det var en medvirkende faktor i det split, der skete kort efter udgivelsen af pladen, er uvist, men faktum er, at David Vincent forlod Morbid Angel i 1996 da de havde gennemført turnéen for pladen.
En turné, der bragte dem forbi Danmark i efteråret 1995. 28. september 1995 stod de således på Tobakken i Esbjerg. Eller Esbejerg, som byen blev stavet på tour-trøjen, der blev solgt undervejs i Europa det efterår. Denne skribent var 18 år, da den koncert fandt sted, boede i Nordjylland og stod i et irriterende dilemma. Enten se Morbid Angel, med support fra svenske At the Gates og norske Immortal eller Death, der havde britiske Benediction med. For Death gav koncert præcis samme aften i Aarhus. Udelukkende geografien og afstanden fra Nordjylland betød, at Chuck Schuldiner og Death løb med vores tilstedeværelse. Ellers kunne vi lige så godt have hørt Morbid Angel den aften. Ikke mindst fordi opvarmningen var bedre. Dette var dog et par måneder før ‘Slaughter of the Soul’ udkom. Ellers var vi nok kørt helt til Esbejerg! 
Morbid Angel fortsatte deres togt rundt i verden, der bragte dem ikke bare til Europa og USA, men også Australien og New Zealand. Men i juni måned 1996 stod David Vincent på scenen med bandet for sidste gang i næsten et årti. Der sluttede samarbejdet med Trey Azagthoth på Graspop Metal Meeting 30. juni 1996. Noget forsangeren selv annoncerede før showet.
For mens David Vincent var glad for teksterne, så var guitaristen bestemt ikke. Han følte ikke, de repræsenterede de værdier, han mente, Morbid Angel stod for, og besluttede sig for, at han ville skrive teksterne til den næste plade selv. Mens Trey Azagthoth stadig mente, Morbid Angel skulle synge om det mere okkulte, så bevægede David Vincent sig i retningen af mere samtidige tekster. Azagthoth fortalte i interviews, at vokalen på ‘Where the Slime Live’ lød som den fiktive figur Shub-Niggurath fra H.P. Lovecrafts tekstunivers, mens det på ingen måde var den stil, Vincent havde in mente, da han skrev teksterne og indspillede vokalen.
Dette var blot en af flere faktorer, der var med til at gøre samarbejdet mellem de to ildsjæle vanskeligt. Og mens man med rygtebørsen om David Vincents holdninger kunne foranlediges til at tro, at det var ham alene, der var problemet, så var det ikke hele sandheden.
Erik Rutan forlod nemlig også Morbid Angel og ville starte sit eget band. Lige så meget han nød at arbejde sammen med Trey Azagthoth, lige så meget ville han selv noget, og han stiftede kort efter bandet Hate Eternal. Rutan kom dog, ligesom David Vincent, tilbage i bandet i en periode, og han har også produceret deres plade fra 2017 ‘Kingdoms Disdained’.
‘Domination’ blev dog den sidste store udgivelse, hvor trekløveret Azagthoth, Vincent og Sandoval udgav klassisk dødsmetal i genrens storhedstid. Kunstneriske uenigheder gjorde, at den konstellation ikke længere fungerede. David Vincent forlod Morbid Angel og fortsatte med at spille i hans daværende hustrus band, Genitorturers, hvor han valgte at fortsætte samarbejdet med produceren på ‘Domination’, Bill Kennedy, der mixede pladen ‘Sin City’.
Senere slog Trey Azagthoth og David Vincent dog alligevel pjalterne sammen. For knap 10 år efter Vincents exit, begyndte Morbid Angel igen at turnere med de to herrer i spydspidsen. Det blev også til den eksperimenterende plade ‘Illud Divinum Insanus’ fra 2010. Det bragte bl.a. Morbid Angel forbi Copenhell i 2011, men heller ikke i denne omgang holdt Azagthoth og Vincent ud. De kreative uenigheder blev for åbenlyse, og i juni 2015 blev det meldt ud, at David Vincent og den nye trommeslager, Tim Yeung, der havde indspillet ‘Illud Divinum Insanus’ med Morbid Angel, mens Pete ‘Commando’ Sandoval kom til hægterne med sin ryg, ikke længere var en del af bandet.
Siden har David Vincent og Tim Yeung turneret verden over under navnet I Am Morbid, hvor de har spillet de sange, som David Vincent var med til at skrive som bassist og forsanger i Morbid Angel. Og om en måned gæster de Studenterhuset i Aalborg, hvor fokus netop vil være på ‘Domination’, der fylder 30 år her i maj måned. Så var man en af dem, der ikke var til stede på Tobakken i Esbejerg i september 1995, er der tre årtier senere en mulighed for at indhente noget af det tabte.
Her en video af Morbid Angel i oktober måned 1995 i Holland, et par uger efter koncerten i Danmark: