I virvaret af emo, scene og poppunk trådte AFI ud af deres hardcore-sko, og ind i en ny lyd, da de udgav deres sjette studiealbum. Nogle lyttere vil måske endda ikke være klar over, at AFI allerede havde fem albums i bagagen, for ’Sing the Sorrow’ er på mange måder bandets første som det AFI, vi kender i dag.
I 1978, på tærsklen til NWOBHM'ens gennembrud, var Judas Priest allerede et hestehoved foran alle andre og lagde endnu en grundsten i metalkatedralen. 'Stained Class' er på mange måder deres allerbedste plade og skulle den føre til selvmord, så er det såmænd nok dét værd.
Live-udgivelser er sjældent definerende for et metalband. Hypocrisy er undtagelsen, der bekræfter reglen, og fører os her til vores første Metaldiktator om en live-skive.
Med 'Volcano' ændrede Satyricon black metal, gjorde den tilgængelig for flere, skubbede til grænser og genopfandt genren for en ny generation.
Fire briter i midten af 20’erne, et bjerg af kokain og frie tøjler i Los Angeles. Sådan skabte Black Sabbath det fjerde album.
Med 'Tomb of the Mutilated' cementerede Cannibal Corpse sig som det største dødsmetalband. Vi ser på den historiske milepæl, der kom med i en Hollywood-film.
Jason Newsteds første udgivelse med Metallica var en EP med covernumre. En tid, hvor bandet var i sorg, men alligevel kæmpede videre.
Iron Maiden fik ny forsanger på deres tredje plade. Og i løbet af få måneder skabte de en af metalhistoriens største udgivelser, der nu fylder 40 år.
Bal-Sagoth var et band der aldrig blev store, simpelthen fordi de var for gode til at de rigtigt kunne appelere til hverken den mere perifære metalfan eller den mere stilsikre ekstremmetaller. Heldigvis er det aldrig for sent at blive oplyst af den brændende stjerneild!
Få plader har været så voldsomt polariserende som My Chemical Romances storværk ‘The Black Parade’. Sjældent har man oplevet så stærk fandom og så stor antipati, som den plade fremkaldte. Nu er den femten år gammel, og vi ser tilbage.
Med ‘Human’ løftede Death dødsmetal til et helt andet, teknisk højere niveau, hvilket inspirerede en generation af musikere. En historisk milepæl i genren.
Black Sabbath udgav fire udødelige mesterværker på blot to år. ‘Master of Reality’ skabte en lyd, der den dag i dag lever videre i sin oprindelige form.
AC/DC ændrer sig aldrig, siger man. Bortset fra at det gør de alligevel. 'Back In Black', alle tiders bedst sælgende hårde rockalbum, viste et mørkere og mere metallisk AC/DC og var med til at gøre den hårde rock til det kæmpefænomen, det blev i 1980'erne.
Debutpladen ‘Altars of Madness’ står som en af dødsmetallens vigtigste udgivelser, men på ‘Blessed Are the Sick’ tog Morbid Angel et niveau op og lavede deres bedste.
Den blev ikke så populær som forgængerne, men indeholder Dimebags bedste solo og er verdens vredeste plade. Et kompromisløst mesterværk!
Med ‘Arise’ sprang Sepultura fra brasiliansk undergrund til verdensstjerner, og pladen står stadig som deres bedste plade i karrieren.
Opeths ’Blackwater Park’ fylder 20 år, så vi har kigget nærmere på en plade, der på mange punkter signalerede begyndelsen på enden for det Opeth, hvis melodiske dødsmetal i forvejen adskilte sig væsentligt fra den slags, vore blå-gule naboer ellers specialiserede sig i.
Det er syvendedagen. Skaberen betragter sit værk. Sit magnum opus. Han ser hvorledes en hel generation af doommetalmusikere tilbeder hans imposante trone. Troldmanden smiler. Og fniser. For han er skæv som bare fanden.
Belærende, indignerede og ulideligt frelste lektortyper – med melodier, et højt tempo og smørbløde vokalharmonier til at gøre det uimodståeligt og uafrysteligt. Bad Religion indvarslede 90’ernes melocore-bølge med hovedværket ‘Against the Grain’.
‘Hybrid Theory’ er nu-metallens zenit. Kulminationen af genrens udvikling op gennem 90’erne. Højdepunktet, der på én gang var startskuddet til genrens forfald og en hel generations indgang til metal.