Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 10: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
judaspriest-invincibleshield-packshot-v1

Judas Priest udgiver nyt, mens navne som Hatesphere, Mercenary, Konkhra, Suicidal Angels, Thundermother m.fl. gæster spillestederne. Få overblikket her.

Her i starten af marts begynder de store navne at smide de plader, der skal retfærdiggøre endnu en tur i festivalkaravanen. I sidste uge var det Bruce Dickinson, og i denne uge er det legendariske Judas Priest, der barsler med deres 19. (!) studiealbum. Det har fået titlen ’Invincible Shield’ og vi er naturligvis nysgerrige på, om såvel Rob Halfords stemme som resten af bandet stadig er usårlige. Uanset hvad, så skal vi nok høre nogle af numrene derfra når de gæster Royal Arena 26. juni 2024. Indtil videre er fire singler fra pladen sluppet og den seneste er ’The Serpent and the King’, der kan høres her:



Der er også dansk musik på trapperne. Ashes of Billy udsender pladen ‘Obscene’ torsdag, mens Skullclub, der skal spille på både Copenhell og Smukfest til sommer, er klar med pladen ’Kaptajn Overdrive’ på fredag. De har også smidt en del singler derfra, og den seneste er nummeret ’667’, der kan høres her:



Fra udlandet er der også Skeletal Remains, der smider ’Fragments of the Ageless’ på fredag via Century Media. Samme dag er Midnight klar med ’Hellish Expectations’ på Metal Blade. Hvis man kan lide sit dødsmetal med fart på, så er californiske Skeletal Remains lige noget for dig!



Koncerter er der også masser af. Hatesphere og Mercenary tager Lightchapter med rundt i landet, og i denne uge er det Voxhall i Aarhus, Badeanstalten i Slagelse og Hotel Cecil i København, der tager imod ’Soundtrack of Hate’-turnéen.
Af andre hæderkronede dødsmetalbands er der Konkhra, der indtager Studenterhuset i København lørdag aften sammen med norske Kingseeker og lokale Heksproces

Fra udlandet har vi græske Suicidal Angels, der spiller på Beta torsdag aften, mens svenske Thundermother giver koncert i Pumpehuset søndag aften.
Derudover er der HXC over HCA #4, så der er rigeligt med hardcore i Odense når Plaguemace, Kadavermarch, Vaagenat og Illa indtager det midtfynske.

Få hele overblikket her:

Ugens koncerter:
Mandag d. 4. marts 2024:
Dead Poet Society + Ready the Prince, Pumpehuset, KBH

Torsdag d. 7. marts 2024:
Suicidal Angels + Fusion Bomb + Crimsom Fire, Beta, KBH
Vanir + Idaslet + Krapyl, Sønderborghus, Sønderborg
Hatesphere + Mercenary + Lightchapter, Voxhall, Aarhus


Fredag d. 8. marts 2024:
Hatesphere + Mercenary + Lightchapter, Badeanstalten, Slagelse
Plaguemace + Kadavarmarch + Vaagenat + Illa, Posten, Odense
The Arcane Order + Xenoblight + The Tombless, Richter, Gladsaxe
Social Belastning + Fragile Masculinity + Thus + Henret, Pitstop, Kolding


Lørdag d. 9. Marts 2024:
Hatesphere + Mercenary + Lightchapter, Hotel Cecil, KBH
I’ll Be Damned, Beta, KBH
Konkhra + Kingseeker + Heksproces, Studenterhuset, KBH
Mite + Blodrus + Thus, Rocken, Aalborg
Sloevsind + Manali + Deduction of a Miscalculation, Kahytten, Fredericia


Søndag d. 10. Marts 2024:
Thundermother, Pumpehuset, KBH


Udgivelser:
Ashes of Billy – Obscene (rock/grunge)
Skullclub – Kaptajn Overdrive (sømands-punk rock)
Judas Priest – Invincible Shield (heavy metal)
Skeletal Remains – Fragments of the Ageless (death metal)
Midnight – Hellish Expectations (Black/thrash)
Sonata Arctica – Clear Cold Beyong (power metal)
Gost – Prophecy (Synthwave)
Merrimack – Of Grace and Gravity (Black metal)
Puteraeon  Quindecennial Horror (EP) (horror death metal)
Vicinity  VIII (Prog metal)
Exhorder  Defectum Omnium (Groove/thrash metal)
Punching Moses  Live Short and Suffer (Punk rock)