Husk at tage telefonen

Et misset opkald fra LG Petrov satte tankerne i gang hos Michael Poulsen, og så blev Asinhell kort tid efter en realitet. Vi fik hele historien.

Asinhell er et helt nyt band på den danske scene. De spiller klassisk dødsmetal, som det lød i halvfemserne. Asinhell består dog af erfarne kræfter i branchen, og det var et par missede opkald fra en god ven, der satte tankerne i gang hos guitarist Michael Poulsen, og så gik det stærkt!

For egentlig skulle bandet have heddet Full of Hell. En klar og tydelig reference til Entombeds tredje plade 'Wolverine Blues', hvorpå sangen 'Full of Hell' ligger som sjette nummer. Som Poulsen selv siger:

– Oprindeligt var ideen, at bandet skulle hedde Full of Hell. Men det fandt vi ud af, at der allerede er et band, der hedder (et grindcoreband fra Pennsylvania, USA). Og det er helt med vilje, at det er i ét ord. Der er lidt ordleg i det. King Diamond sagde, at logoet var fedt og at navnet jo kunne betyde flere ting. As in Hell. Eller A Sin in Hell. Så det gik vi med.

Men hvad får en yderst succesfuld guitarist, sangskriver og forsanger i Danmarks ubestridt største rockband til også at sysle med dødsmetal? De fleste kender Michael Poulsens ophav i Dominus, hvor han netop spillede dødsmetal i halvfemserne, og så udviklede musikken sig i en anden retning. Så hvorfor pludselig gå tilbage til rødderne?

– Altså, jeg startede jo med Dominus. Så dødsmetallen har altid været der. Og med hver udgivelse så udviklede det sig i en rocket drejning, hvor der blev udforsket noget nyt, og det passede måske ikke helt ind i dødsmetallens "regler". Man kan sige, at "Vol.Beat"-pladen måske ikke skulle have været udgivet i Dominus' navn, og inspireret af bl.a. Entombeds 'death 'n' roll'-stil, så åbnede der sig simpelthen bare det her univers, der blev Volbeat. Jeg er jo opvokset med 50'er-musik, og først senere begyndte jeg at høre Dio, Iron Maiden, Rainbow, Black Sabbath o.s.v., og da jeg var 13 år gammel kom den ekstreme musik så til. Men for at vende tilbage, så begyndte Volbeat jo at tage al min tid. Der var ikke tid til at spille dødsmetal – men med en corona-epidemi, samt et management, der mente, at nu skulle vi tage en pause med koncerter i Volbeat, så blev der ad flere omgange tid til at udforske det gamle. 

Hvornår startede 'Asinhell' så?
– Det var da vi indspillede 'Servant of the Mind'. Det satte skub i det. Vi er tilbage i 2021. På det her tidspunkt er min gode ven Lars-Göran Petrov fra Entombed meget syg. Vi snakkede jævnligt i telefonen. Og han havde sin vanlige humor til det sidste, når vi snakkede. På et tidspunkt ringer han til mig, mens jeg står og skal betale for varer i Bilka, så jeg får ikke taget telefonen. Næste opkald er midt om natten, som jeg ikke ser. Kort derefter får vi nyheden om, at LG desværre er død af sin kræftsygdom – så jeg fik en nedtur over at miste en kammerat, og nummeret 'Becoming' på 'Servant of the Mind' er derfor dedikeret til LG. Og mens vi skrev og indspillede sange til Volbeat, så kom der også bare nogle dødsmetal-riffs, som jeg optog på telefonen. Derudover lavede min telefon et slags lommeopkald, hvor den satte 'Full of Hell'-sangen på, og det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle komme i gang.

Historien med Michael Poulsen, Volbeat og Lars-Göran Petrov går mange år tilbage. Michael Poulsen, der var ung, da Entombed udgav sine første plader, er vokset op med at høre LG Petrov brøle i den svenske dødsmetal, og i 2010 tog Volbeat sine svenske idoler med på turné. Entombed varmede simpelthen op for Volbeat rundt i Danmark. Det var, da Volbeat udgav 'Beyond Hell/Above Heaven', og man havde fået Barney Greenway fra Napalm Death til at synge med på nummeret 'Evelyn'. Den spillede de live hver aften, og LG Petrov tog sig af den growl, Greenway havde indspillet. Igennem årene på tværs af festivaler rundt om i verden gjorde LG Petrov dette sammen med Volbeat. Et bånd blev knyttet mellem Poulsen og Petrov.

Dødsfaldet sætter tankerne i gang hos guitaristen, der nu bor på Sjælland og bruger tid på børn og er, ligesom resten af verden, hæmmet af en epidemi. Så når børnene er afleveret, er der tid til at øve dødsmetalriffs. Men man kan ikke spille den slags alene. Der skal derfor hentes hjælp ind, og vi spurgte lidt til, hvordan han lige akkurat snublede over tyske Marc Grewe som sanger og Morten Toft Hansen som trommeslager.

– Jeg har de her riffs og tænker, at der skal ske noget med dem. Jeg er privat venner med Morten, der jo har spillet trommer i Raunchy. Vores børn leger sammen og jeg ser, at han har sat et trommesæt op i garagen. Det kan lige akkurat være der. Jeg siger til ham, at jeg har en masse riffs og om han vil sætte tønder på det? Det vil han gerne, og så går vi i gang med at øve i den garage. Virkelig old school. Ikke noget med at bruge mulighederne for at indspille i moderne og behagelige omgivelser, men blive i den her garage og spole tiden tilbage. Jeg fandt en gammel forstærker fra Dominus-dagene og min første guitar, der ikke havde fået skiftet strenge i årtier. Og så mødtes vi hver fredag, når børnene var blevet afleveret, og lige pludselig havde vi en hel plade. 

Første nummer 'Fall of the Loyal Warrior' har fået en musikvideo:



Så da duoen Poulsen og Hansen har øvet og lavet nogle sange, skal der selvfølgelig noget vokal på. Poulsen kan jo godt selv growle, som tiden i førnævnte Dominus vidner om, men han har andre tanker. 

– Jeg har en gammel aftale med Marc Grewe, der synger i Morgoth. For lang tid siden aftalte vi, at på et tidspunkt skulle vi lave noget musik sammen. Vi kender hinanden fra tiden, hvor Thomas Grønkjær hos pladeselskabet Target havde både Grewe og mig i stalden. Jeg var endda forlover ved Grewes bryllup. Så vi er gode venner, og jeg ringer til ham, og han er øjeblikkeligt med på ideen. Han synes, det med at holde det simpelt er en fed ide, så jeg skal bare sende ham sangene fra garagen, optaget på mobiltelefonen. Jeg growler lidt, så han kan høre hvor vokalen skal ligge, og så har han en ide til hvordan det skal være. Resten klarer han selv.

Med medlemmer fra Volbeat, Morgoth, Raunchy osv. begynder det at lugte lidt af det, man i nyere tid kalder en supergruppe. Det er Poulsen selv, der bringer ordet på bane, da vi spørger ind til, hvem der så står for bassen på pladen. Vi ved det godt, men vil alligevel gerne høre Poulsen selv fortælle det.

– Jeg hader det ord. Supergruppe. I virkeligheden er det bare en flok venner. Da vi indspiller pladen hos Jacob Hansen i Ribe, der jo er der, hvor vi har indspillet alle Volbeat-pladerne, så er vi jo bare en flok venner. Vi kender alle hinanden fra tiden med Invocator, Raunchy, Morgoth osv. Så da det er tid til at indspille bas, spørger jeg Jacob om han vil. Det vil han godt, og så tager det ham halvanden dag. Derefter står vi og skal spille lidt soloer. Der er en del riffs, der lægger op til soloer ligesom Death og Chuck Schuldiner. Der er en del guitarister, der kommer op, og vi ender med at kontakte Flemming Lund fra The Arcane Order. Han har jo også været med i Invocator sammen med Jacob Hansen, så det bliver ligesom i familien. 

For dem, der har fulgt lidt med, så ved de også godt, at Flemming C. Lund nu også er med i Volbeat. Da deres mangeårige guitarist, Rob Caggiano, der har været med i Volbeat siden 2013, trådte ud af bandet, manglede de pludselig en leadguitarist, og det blev Flemming Lund. Så lige pludselig har Poulsen og Lund to bands sammen.



Og hvad er planerne så for Asinhell? Pladen 'Impii Hora' udkommer 29. september 2023 på Metal Blade Records. Et hæderkronet pladeselskab med legendariske Brian Slagel i front. Noget af en ære for Michael Poulsen, hvis man spørger ham – og det gjorde vi.

– Som sagt, så trækker Volbeat stikket i 2024 for koncerter. Volbeat skal indspille ny plade, og der skal laves noget omkring noget whisky. Men ingen koncerter. Så der bliver tid til at spille koncerter med Asinhell. Der er ikke booket noget endnu, men vores management siger, at vi allerede har fået rigtig mange tilbud, så vi finder nok et par festivaler. At udkomme på Metal Blade er jo også specielt. Kontrakten tilgodeser både os og selskabet, og der er da forventninger om mere musik, og så må vi se hvad der sker i 2024 og 2025. Der er det nok både Volbeat og Asinhell. Vores mål er at lave flere liveshows end Darkthrone!

Og med vanlig humor understreger Poulsen, at Asinhell både er seriøst, men også simpelthen bare er voksne mænd, der hygger sig med det, de er vokset op med – dødsmetal.

– Du og jeg er jo vokset op i samme tid. Hvor det at gå ud til postkassen var ligesom juleaften. Hvilket bånd. mon der ligger, og hvilken musik er der mon derpå? Jeg husker selv turen med tog fra Ringsted til København for at købe plader i Rockuglen, hvor man måske skulle have været i skole. Så kunne man stå der i musikforretningen og høre ny musik. Så dér starter inspirationen jo til både Dominus og nu Asinhell. Med musik fra Entombed, Death, Autopsy, Dismember, Grave, Bolt Thrower, Gorefest o.s.v.

Asinhell bruger da også lidt de samme tricks, bands gjorde i gamle dage. Med skjulte numre. For på 'Impii Hora' er der også en lille ting, der hedder 'Føj for Helvede'. Vi har hørt pladen og forholder guitaristen med indholdet.

– Det er jo lidt en hyldest til ideen med et skjult track. Bare lidt sjov til sidst. Det var meningen, jeg skulle have sagt det, men så spurgte jeg min datter om hun ville, og det syntes hun var sjovt. Hun var helt oppe at ringe, men sagde at man jo ikke måtte sige den slags. Det er jo bandeord. Hun er kun 6 år gammel. Så siger jeg til hende, at hun må godt bande i 10 sekunder, og så brøler hun ned i telefonen. Jeg sender det til Jacob Hansen, og så kommer det med på pladen.

Og således runder vi interviewet af. Asinhell er fostret af Michael Poulsens kærlighed til dødsmetal, der ikke sådan lod sig undertrykke. Et vink med en vognstang, da Lars-Göran Petrov gik bort, var dét, der satte turbo på planen om at vende tilbage til dødsmetallen. Om at få det gjort. Det, man gerne vil. Og huske at tage telefonen, når venner ringer.

Nu udgiver Michael Poulsen og hans venner i Asinhell pladen 'Impii Hora', der betyder 'de ugudeliges time'. Vi anmelder pladen, når den udkommer 29. september, og mon ikke Asinhell snarligt annoncerer noget koncertaktivitet i 2024. Med Volbeat i en fase med at skrive og indspille en plade til udgivelse i 2025, er der gode muligheder for at komme rundt med Asinhell. Mon ikke både Copenhell, Roskilde Festival og andre store og mellemstore festivaler rundt om i verden gerne vil have dem forbi? Det lyder i hvert fald til, at de alle sammen allerede har lagt billet ind på dem. Darkthrone nåede 10 i alt, hvor den tredje var i Esbjerg. Jacob Hansens hjemmebane. Så spørgsmålet er bare, hvor mange flere koncerter end Darkthrone, Asinhell når op på?