Brækkede ribben og old school thrash

I forbindelse med Thrashfesten i sidste uge fik Devilutions nye old school-skribent Jens Franco fik sig en snak med Exodus' guitarist Gary Holt om de glade 80'ere, slåskampe, Paul Baloff og opvarmnings-gigs for Venom i 1985.

Det var med blandede følelser at jeg læste om den meget hypede tour med 'The Big Four' (Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax) og den nyligt udsendte live dvd, da ingen af de fire store har lavet et thrash metal-album så perfekt som Exodus' 'Bonded by Blood'. Og ja, så snuppede Metallica jo lige Kirk Hammett fra Exodus, før de lavede 'Kill 'em All'. Senere døde original-sangeren Paul Baloff, som havde den vildeste psykopat vokal, når han brølede om at voldtage og myrde folks koner.

Men man kan jo ikke omskrive metal historien som en stalinistisk despot. At sige at ovennævnte fire  bands blev betydeligt mere kendte end San Franciscos Exodus, er noget af en underdrivelse. Dette interview er en hyldest til vintage Exodus, den tidlige Bay Area scene, international 80'er-metal, og den største thrash metal guitarist af dem alle, Gary Holt, der heroisk kæmpede sig gennem interviewet med et brækket ribben.

Sted: Backstage Amager Bio. Gig: Thrashfest 2010 - Kreator, Exodus, Death Angel & Suicidal Angels.  

Gary, jeg  forstår at du brækkede et ribben for nogle uger siden?

- Ja, på en eller mærkelig måde bøjede jeg et ribben på scenen, og spillede derefter 5 shows i træk. En morgen vågnede jeg op og hostede til mit ribben brækkede. Det var ikke videre smart. Jeg kan ikke løbe rundt på scenen, er nødt til at stå stille. Det sutter.

Kan du huske første gang Exodus spillede i København som support til Venom? Muligvis det højeste show jeg så i 80erne, og jeg så en del.

- Yeah! Det var i 1985. Det var første gang jeg mødte King Diamond. Hey, du kan ikke ryge her!

Åbner bare min øl med en lighter…rolig.

- Okay. Det var iøvrigt også der, at jeg så en åbne sin øl med en lighter for første gang, haha.

King Diamond? Mercyful Fate var en stor inspiration for de tidlige Bay Area thrash bands?

- Klart en inspiration for Exodus. Jeg kan ikke udtale om andre Bay Area bands, men Mercyful Fate var og er stadig en stor inspirationskilde for os.

Venom. Cronos. Var I ude og drikke med dem efter shows?

- Hele tiden. Fine fyre.

Jeg læste et sted at Venom havde touret med Slayer på deres første USA trip, og Tom Araya var kommet til at pisse Cronos i ansigtet i tourbussen. Ved et uheld. Og at Cronos derefter slog Tom i gulvet?

- Det var ikke et uheld. Historien er at Tom pissede på Cronos’ ben for at fucke med ham. Og så Cronos blev sur. Venom har altid været mine helte og vil altid være det.



'Bonded by Blood' er mit absolut favorit metal album.

- Mange tak.

Men jeg kan huske at flere kritikere dengang brokkede sig over 'low budget' produktionen...

- Alt var low budget dengang i 1985, men det var den måde tingene fungerede på.

Den skulle ha været udgivet tidligere end 1985, mener jeg? Numrene var færdig indspillet i 1984...

- Ja, men den slags sker altid for Exodus, forsinkelser, ulykker, dødsfald osv. Men den kom ud, og 'Bonded by Blood' er en klassiker idag. Vi er stolte over albummet.

Det har I også grund til at være. Jeres første sanger Paul Baloff var en ret vild fyr? Jeg har læst historier om ødelagte huse til afterparties efter shows...

- Vi smadrede altid huse. Den var dengang, vi var komplet vanvittige.

Jeres fans, specielt i San Francisco, gik også amok, brækkede næser og lemmer til shows.

- Det skete til. En brækket arm, et brækket ben...

'A Lesson in Violence', haha. Dengang blev bands og venues ikke sagsøgt som idag?

- Næh. Vi var ikke udsat for den slags juridiske besværgeligheder dengang, haha. Nu sagsøger alle hinanden, "kaffen er for varm, min mund brænder", etc.



Dengang vidste fans hvad de gik ind, når de kom til Exodus show?

- Dengang havde folk ingen penge til at sagsøge nogen.

De tog det som mænd?

- Yeah! Tiderne har ændret sig.

Der var et godt sammenhold blandt Bay Area bands, I var alle venner?

- Ja. Klart Metallica. Death Angel-fyrene. Testament, dengang kendt som Legacy. Forbidden og Vio-Lence. Vi hang ud og destruerede ting.

Arbejdede ikke alle i Exodus på et tidspunkt i en paintshop, hvor I spraymalede biler eller noget i den stil?

- Ja, i begyndelsen af 80erne. Alle, undtagen Paul. Det var der jeg tjente nok penge til at købe mit første Marshall halfstack, Tom købte hans første rigtige trommesæt, og Kirk Hammett sin første seje guitar.


_{Exodus anno 1982 med Kirk Hammett.}

Så hang I ud bagefter arbejdet, drak pils, og øvede numre?

- Ja, det var basalt hvad der skete hver dag. Jobbet var lidt sort arbejde agtigt, vi blev betalt for at udbedre hvad firmaet havde ødelagt. Og de lod os gøre hvad vi havde lyst til, så vi smadrede til sidst stedet, og blev fyret, haha.

I blev rigtige gode venner i bandet gennem de oplevelser?

- Ja, for fanden! Og fik udstyret til at få gang i Exodus.

Kan du i dag leve af Exodus, eller har du et job ved siden af?

- Det fungerer med Exodus som en levevej. Det sker jeg går sulten i seng, og nogle gange er jeg nødt til at sælge en guitar eller to for at betale regninger. Men indtil nu er det gået meget godt.

I var meget anti-L.A. poser glam dengang...

- Yeah, vi hadede de hair metal bands fra LA. Vi var stolte over San Franciscos metal scene.

Men hair metal scenen i 80erne havde de kønneste piger, ligesom i København?

- Yeah. Vi gik til hair metal shows, for at score fisse, haha. Fishnet stockings & high heels, og alt det der.

Når jeg læser teksterne på f.eks. 'Tempo of the Damned'-albummet, så virker I næsten mere vrede nu end dengang, mere nihilistiske og hadefulde...

- Ja, vi har et ret dystert syn på verdenen idag. Når du bliver ældre, og f.eks. lige har brækket et ribben, bliver du fandme sur, haha.

Exodus har været lidt uheldig angående en fast sanger over årene, ligesom f.eks. Anthrax i forhold til Slayer og Metallica. Har det ikke været lettere frustrerende?

- Du ved, alting sker for en årsag. Vi haft to sangere, Baloff og 'Zetro' Souza, som gik ud, og kom tilbage i Exodus. Men nu er Rob Dukes manden, han er her og gør et godt arbejde. Paul er død, Zetro sidder derhjemme og fiser den af. Og Exodus er nu her i København. Men du kan ikke sammenligne midt-80er årene, som var fantastiske, med metal scenen idag. Men jeg synes dog scenen i dag klarer sig relativt fint...

Lige før interviewet så jeg at du skrev en autograf til en 12-13 årig dreng i Slayer t-shirt.

- Ja, det er fedt, og ret skægt at de klæder sig som vi gjorde dengang. Det er cool, at der er en helt ny generation af fans og bands, som hylder hvad vi startede for 25 år siden.

Hvor tit er Exodus i Europa?

- Shit. For tiden i hvert fald to gange om året. Det er anden gang i år.

Forskellene mellem europæisk og amerikansk publikum?

- Europæiske fans styrer vildt! Amerikanske, ja, det går bedre, men økonomien er i lokummet. Og det har indflydelse på koncerterne. Europa har altid været et heavy metal mekka, og de helt unge giver den max gas.

Jeg ser ustandseligt 15 årige til hardcore punk shows i København med Hellhammer rygmærker...

- Wow. Det er ret skægt! But pretty fuckin’ cool. Very fuckin’ cool!

Okay, Gary. Nogle bemærkninger til sidst?

- Ingen! Jeg kan ikke tale, mit ribben gør ondt af helvede til!


Læs desuden vores anmeldelser af Thrashfest 2010 i København og Århus hhv. HER og HER!