I weekenden fejrede Metallica 40 år som band. Det skete på hjemmebanen i San Francisco, hvor de over to aftener gennemgik hele bagkataloget.
Killing har fundet deres egen formel for, hvordan man undgår, at thrashen bliver steril eller nostalgisk: De spiller hele tiden lige en tand hurtigere, end de egentlig kan holde til. Desperationsthrash er det blevet kaldt, og den sene debut har ramt rent.
Copenhell er en festival i Champions League af metal-festivaler. Den position cementerer dagens 2022-offentliggørelse af Metallica.
Når bandet spiller hyper-thrash og synger om uendelig acceleration, er det svært at affinde sig med et samfund, der er gået i stå.
Langt om længe er der syn for sagen. Bandnavnet handler om at slå ihjel. Og netop det, gør Killing i dette premieretrack.
"Det sorte album" fra Metallica med åbneren 'Enter Sandman' sælger fortsat flot på vej mod sit 30-års jubilæum, og inspirereret af et aparte cover fra starten af 2021 af nummeret samt en tilfældig opdagelse af at andet nyligt cover følger her en top 5 med diverse fortolkninger af nummeret.
Fra skolegården, hvor to drenge trippede over ‘Angel of Death’, over Wacken Metal Battle og en ruslandsturné er Demolizer nået frem til debutpladen. Der bliver taget fra alle de store thrashnavne, de unge er vilde med det – men de hvide sneakers og det tekniske lir gider de ikke.
I en nørrebrobaggård er thrasherne i Terminalist ved at bygge et rumskib for at lade dette samfund bag sig. Vi besøgte dem i studiet på sjettedagen af indspilningerne af debutpladen.
Hestevrinskende Bathory-hyldest, uøkonomisk sangskrivning med et sløset rifffråds og ingen referencer efter 1995: Vampire er tilbage for at redde metal fra nutiden.
Hvorfor overhovedet spille andre former for heavy, når thrash metal findes? Neo-thrash-bølgen nægter at ebbe ud, og bands som Havok og Vampire giver ingen grund til at ønske sig andet – men Warbringer er bølgens problematiske understrøm.
Hvad er den sejeste genre? Thrash! Hvem er det sejeste band? Exodus! Fotografen ser tilbage på sine 17 år med kamera i pitten.
Fire-en-halv generationers dansk thrash ser tilbage og fremad: Artillery, DesExult, Invocator, HateSphere og Terminalist fortæller om, hvad thrash har betydet for dem. Men også om at frigøre sig fra den formel, der hurtigt blev skabt for genren.
Poserdræberriff på pungriverriff og en overivrigt tonedøv sanger: Death Angels debut fra 1987 er så ren og smuk en thrashoplevelse, at man skammer sig over den rolle, historien har tildelt dem.
Thrashens historie handler om et fællesskab, der er meget større end The Big Four, mener Adam Dubin og Brian Lew. Vi har talt med de to mænd bag Bay Area-filmen ‘Murder in the Front Row’ om blodig eskapisme, ung uskyldighed, dem, der blev store, og dem, der blev tilbage.
Hvide basketstøvler og vidtåbne arme: Thrash metal var en smuk og uskyldigt åbensindet subkultur med plads til alle i pitten. Men i sidste ende ændrede den ikke for alvor så meget for særligt mange.
Intet nyskabende eller revolutionært på de tyske retro-black/speed-metallere Diabolic Nights debutalbum, men Krigsguden er svært tilfreds med den semi-pæne 'Beyond the Realm'.
Vektor fusionerede sci-fi, prog og thrash og skabte over en årrække den mastodontiske svanesang 'Terminal Redux', der står som en af de vigtigste udgivelser i et årti, hvor thrash-scenen ellers ikke foretog de store landvindinger.
Onsdagen var lig med ankomst for vores skribent, som havde galopperende sommerfugle i maven over at skulle se Power Trip sent om aftenen.
De spiller flænsende thrash med ét eneste formål – at fortsætte bølgen, som bl.a. Slayer, Anthrax og Nuclear Assault begyndte. Mød Demolizer, der for alt i verden ikke vil ende som Metallica, men som til gengæld gerne vil ende på Wacken til sommer ved at vinde Wacken Metal Battle i Danmark.
Foruden et glædeligt gensyn med Cave In, oplevede fotografen - mod forventning - omsider en koncert med Midnight. Se billeder af dem begge, og mange flere i billedkavalkaden fra årets Roadburn Festival.