Copenhell 26: Pustulant Flesh
Pustulant Flesh er blandt de nyeste tilføjelser til Copenhells 2026-program. Vi tog en snak med de københavnske dødsmetallere, om hvad du kan forvente og fadøl, masser af fadøl.
Hvad kan vi forvente os af jeres koncert på Copenhell Festival?
– Forvent dødsmetal af den gamle skole! En blanding af Københavnsk kloakrock som Undergang, og 90'er grindcore/goregrind som Carcass og Exhumed!
Hvad vil karakterisere jeres sætliste?
– Ansigtssmeltende, indvoldsgnidende, knogleknækkende, kadavermishandlende, ulækker fucking dødsmetal!
Hvad er det værste, der kan ske under jeres koncert?
– Hvis Anders ikke står forrest.
Hvad skal fans især lytte til, hvis de ønsker at forberede sig til jeres koncert?
– Køb vores plade!
Planlægger I at se nogle koncerter på festivalen?
– Ja! Anthrax og Sepultura!
Hvordan oplever I forskellen mellem små indendørs koncerter og de store udendørs sommerfestivaler?
– Til de fleste udendørs festivaler har man mulighed for at komme ud til flere folk, men til indendørs koncerter bliver det altid mere intimt, og man kommer endnu tættere på de folk, som dyrker éns musik.
Hvad forventer I jer af festivalen?
– Fadøl og gode koncerter!
Udover jeres egen optræden, hvad glæder I jer så mest til på dette års Copenhell?
– Også fadøl og gode koncerter!
Hvorfor tror I, at I er booket til Copenhell?
– Fordi vi er fucking fede, og vi kommer til at rive det hele i stykker!
