Morgendagens Stjerner: Black Birch
Et nyt svensk black metal-band har set dagens lys og har taget internettet med storm. Vi sætter spotlys på Black Birch, der påkalder sig bands som Afsky, Wiegedood og Gaerea.
Hvem er Black Birch?
Black Birch er en atmosfærisk black metal-duo fra det sydlige Sverige, bestående af Gina Wiklund (GASP) på vokal, guitar og bas og Ulf Blomberg (Trophies, Grace Will Fall, Palmless, Exhale) på trommer, guitar, bas og backup-vokal.
Hvordan startede bandet?
Vi, Gina og Ulf, har boet sammen i 11 år, og har længe talt om at starte noget op sammen, men timingen var ikke rigtig før i vinteren 2022. Vi har begge haft andre bands før, men har brainstormet en del på, hvordan vores fælles band kunne se ud. Da Ulfs andet band, Grace Will Fall, gik fra hinanden i årets begyndelse, begyndte vores ide at tage form og i 2022’s sidste dage, skrev vi de første sange for Black Birch.
Hvor var jeres første øver?
Vi har aldrig øvet, da vi fokuserer på at skrive nye sange. Men hvis vi havde, ville det have været derhjemme, hvor alt om Black Birch sker.
Hvor var jeres første koncert?
Vi har heller aldrig spillet en koncert. Når vi gør, vil vi have et helt band med, og det ligger noget ude i fremtiden, da det kun er os to lige nu. Vi har ikke planlagt at spille live i 2023, men håber, det kan lade sig gøre i 2024
Hvem har fået øje på jer?
En del flere end vi kunne have forestillet os, da vi startede for et par måneder siden. Helt ærligt er vi overraskede og taknemmelige over den modtagelse vi har fået!
En del nyhedsmagasiner har støttet os ved at dele vores opslag, afspille vores musik eller skrive om os, men de største er nok Daniel P. Carter, der har spillet to af vores numre på BBC Radio 1’s Rock Show og Australiens største radiokanal Triple J. Det føltes kæmpestort!
Et stort antifascistisk metalnetværk stod for premieren på vores anden single, ‘Fallen’, hvilket var en stor ære. Adskillige labels har rakt ud til os, hvilket vi er meget smigrede over.
Sådan har vi fået kontakt til to antifascistiske, kvindedrevne labels, spanske Vita Detestabilis Records og Fiadh Productions fra New York, der udgiver os om lidt. Det er vi meget spændte på!
Hvad har været jeres største koncert?
Ingen koncerter, men vores største bedrift har været at dukke med en ny sang hver måned, haha! Det er noget af en hurdle for to kroniske overspringshandlere.
Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Det er svært at sige, da vi ikke havde særligt store forventninger, da vi startede, ud over at lave noget sjovt sammen. Men selvfølgelig vil alle gerne have, at deres musik bliver hørt, og det er altid svært at komme igennem vrimlen af gode bands derude. Vi anser os selv for at være meget heldige indtil videre.
Hvordan har det været at indspille jeres debutplade/ep?
Super sjovt og spændende! Med hver ny sang, der kom til, har vi været ivrige for at se, hvor den ville ende. Da vi begge primært kommer fra punk- og hardcore-scenen, har denne måde at lave musik på været ny for os, også selvom vi har lyttet til alskens metal i lang tid.
Vi har fokuseret mere på den følelsesmæssige del af musikken og dramaturgien i sangene. Da de samtidig er tre-fire gange længere, end det vi er vant til, har det været interessant at have så meget tid at arbejde med.
Ulf arbejder som lydtekniker og producer i Hoborec Studies og er vant til at være i et rigtigt studie, så vi har villet prøve at skalere ned og gøre det tilgængeligt. Vi har indspillet og produceret alt derhjemme, hvilket har været en sjov oplevelse. Siden begyndelsen af januar har vi haft et trommesæt i køkkenet og vores stue er halvt hjemmestudie nu.
Så indspilningsprocessen er en fortløbende ting og vil sikkert være det i nogen tid. Vi planlægger nemlig at udgive en ny sang hver måned i hele 2023.
Hvad er jeres inspirationer?
Åh, der er mange! Den musikalske inspiration er meget blandet. Alt fra ambient og klassisk musik, endda noget indie pop, over crust, grind, post-metal og black metal. Hvad end der giver denne her “Shit, det er godt!”-følelse – hvor man får gåsehud og ikke kan vente med at fortælle nogen om det.
Udover musikken trækker vi inspiration fra følelsesmæssige udfordringer som angst, social uretfærdighed, udnyttelse af dyr, mennesker og natur, hvilket vi også bruger vores musik til at tale om. Vi har ikke sat ud for at tale om et specifikt emne som bandets hovedfokus, men det er uundgåeligt, at det kommer i forgrunden.
Hvad er jeres drømme?
Lige nu fokuserer vi bare på at skrive musik året igennem. Så må vi se hvordan musikken og vi selv udvikler os og hvor vi ender. Som sagt håber vi på at samle et liveband, så vi kan spille i 2024.
Hvordan vil I nå dem?
Vi vil fortsætte som vi har gjort indtil videre og se, hvad der sker. Vi tvinger ikke noget igennem, og vi vil have, at det skal være sjovt uden for meget pres.
Hvordan vil I virkelig ikke ende?
Døde! Ej, men det føltes som et ledende spørgsmål. Men måske er vi mest bange for, at det holder op med at være sjovt, interessant og udfordringen eller at miste vores DIY-tilgang. Det ville være sjæleknusende, så ja, lidt som døden.
Hvor meget opbakning har I fra baglandet?
Mere end vi kunne have håbet på, helt ærligt, efter kun at have udgivet et par sange. Vi ved godt vi har sagt det mange gange, men det føles så vanvittigt godt, det her.