Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Morgendagens stjerner: Nyt Liv

Populær
Updated
Morgendagens stjerner: Nyt Liv

Medlemmerne er blandt andet kendt fra 'As We Fight' og 'Pilgrimz', men for os kunne 'Nyt Liv' stadig været et bud på morgendagens stjerner. Vi fik os en sludder med guitarist Martin Goltermann, og vi har også premiere på bandets spritnye video til 'Livet Brænder'.

Kunstner
Forfatter

Hvem er med i bandet?

Michael Aagesen (vokal)
Søren Hvidt (bas)
Simon Erlendsson (trommer)
Martin Goltermann (guitar)

Hvordan startede bandet?

Søren og jeg startede bandet noget tid efter vores gamle band stoppede, og der gik noget tid inden vi fandt de rigtige medlemmer. Vi kendte både Simon og Aage i forvejen, da vi har stødt på hinanden utallige gange på spillesteder rundt i landet med vores tidligere bands. Vi har nu skrevet sange sammen i et års tid.

Hvor var jeres første øver?

Det blev først rigtig interessant, da vi fik Aage med for et års tid siden. Aages vokal har haft stor indflydelse på musikken, så vi endte med at droppe de sange, som vi hidtil havde lavet og startede helt forfra. Selve øvelokalet ligger i Templet i Lyngby.

Hvor var jeres første koncert?

Den fornøjelse har vi ikke haft endnu, men vi går efter at spille mange koncerter i 2017.

Hvem har fået øje på jer?

Bandet blev først launchet i sidste uge, så det er stadig begrænset, hvor langt vi har fået musikken ud endnu.
 
Hvad har været jeres største koncert?

Det har vi stadig til gode.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Det sværeste er at bygge det hele op fra bunden. Det gælder booking, pladeselskab, presse, osv, men denne udfordring er samtidig noget af det sjove ved det hele. Selvom vi starter helt forfra i forhold til NYT LIV, så har vi heldigvis alle en del erfaring fra vores tid i Pilgrimz, As We Fight, Numbnuts, osv, som vi kan trække på. I første omgang gælder det om at præsentere vores musik.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Vi indspillede pladen live hos Jacob Bredahl i Dead Rat Studios, og det var en rigtig god oplevelse. Vi har alle sammen arbejdet med ham før og valgte at indspille hos Jacob, da det, udover at være virkelig hyggeligt, altid bliver en lyd, som vi er glade for.

Hvad er jeres inspirationer?

Vi er ret spredt, når det kommer til, hvad vi lytter til. Det kan være alt fra d-beat, hardcore, bluesrock til dødsmetal.

Hvad er jeres drømme?

Jeg tror, at det er en hver dansk musikers drøm at spille på de store danske festivaler som fx Roskilde Festival og Copenhell. Dertil har vi ambitioner om at spille i udlandet på nogle af de mere genrespecifikke festivaler. Det mest vigtige for os er dog at lave musik, som vi er stolte af og kan stå ved.

Hvordan vil I nå dem?

Vi vil være vores største kritiker og selv arbejde aktivt for at nå det.
 
Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Vi vil ikke spille musik, som vi ikke kan stå inde for.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?

Vi har rigtig god opbakning fra familie og venner.
 
Og her kan du eksklusivt nyde at "Livet Brænder":