Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fem sorte undskyldninger for at tage til Sweden Rock

Populær
Updated

Sweden Rock er måske nok en rockfestival, men i år har den mørke del af musikgenren også taget en plads i det svenske.

1. Watain

Svenske Watain er bannerførerne for den næste generation af old school black metal. Hvis ikke man har hørt Watain før, så er Sweden Rock en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med noget af det bedste black metal på markedet pt.

2. Mayhem

Watain har ikke opfundet den sorte metal selv. Og vil du se hvem, der var med til at skabe genren med kontroverser såsom selvmord, mord, kirkeafbrændinger og blod på scenen, så er Mayhem det oplagte valg. Legender i genren.

3.  Slayer

Behøver de nogen nærmere introduktion?

4. Behemoth

I Polen er man heller ikke bange for lidt svartmetal. Her er det dog kombineret med dødsmetal, og det er en formidabel cocktail af ondskab og brutalitet. Tilsat solide, musiske kvaliteter og du har en opskrift på succes. Behemoth er fantastiske.

5. Danzig

Glenn Danzig. Manden, der i metalgenren bør tituleres "The Man in Black". Skaberen af Samhain, Misfits og naturligvis Danzig, gæster i år Sweden Rock. Uanset hvor du står på det musikalske spektrum, bør du mindst én gang i livet overvære Danzig live og vise din respekt. Det bliver ganske simpelt ikke mørkere!


KongKent wears black until Glenn Danzig invents something darker.