Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - 10-årsjubilæum for Emil Svendsen

Populær
Updated
Top 5 - 10-årsjubilæum for Emil Svendsen
Top 5 - 10-årsjubilæum for Emil Svendsen
Top 5 - 10-årsjubilæum for Emil Svendsen
Top 5 - 10-årsjubilæum for Emil Svendsen

Den 6. marts 2005 spillede Mastodon i Lille Vega, og dén koncert blev grundlaget for den første anmeldelse, Svendsen skrev for Heavyjam, som det hed dengang, og som senere blev til Devilution. Meget er der sket på de år, men nogle oplevelser skiller sig alligevel ud. Her er en top 5 over dem.

Dato
08-03-2015
Forfatter

1. Gojira – Wacken 2010
- Gojira spiller altid godt, men denne gang gik alt op i en højere endhed. At moshpitten under 'Backbone' strakte sig helt tilbage til mixerpulten, taler for sig selv. Denne koncert var i særklasse! 
http://devilution.dk/koncertanmeldelser/w-o-a-2010-bedst

2. Alice in Chains – Copenhell 2013
- Til trods for en tyve minutter lang strømafbrydelse, blev denne koncert en gribende lektion i musikalsk overskud og balancen mellem coolness og evnen til at brænde igennem.
http://devilution.dk/anmeldelser/koncertanmeldelser/copenhell-2013-pa-alle-mader-stort

3. With Full Force Summer Open Air – 2007
- En episk tur, der begyndte med et bilsammenbrud, som kostede os fredagen. Dernæst er det især Sworn Enemys koncert, jeg husker for det gode, samt at jeg fik muligheden for at se Slayer fra siden af scenen!
http://devilution.dk/anmeldelser/koncertanmeldelser/701

4.  Dio – Amager Bio 2008
- Ikke at dette har været den bedste koncert, jeg nogensinde har set, men det tæller en del, at jeg fik set legenden, mestersangeren og det gennemsympatiske menneske Dio.
http://devilution.dk/anmeldelser/koncertanmeldelser/1952

5. Biergarten på det første Copenhell - 2010
- Stemningen det første år var noget ganske særligt, muligvis fordi alle, der var der – omkring 4000 mennesker, hvis jeg ikke tager helt fejl – var sprængfyldt af pionerånd. At festivalen var udsat for en strid og regnfuld blæst hjalp nok også på kampgejsten, og frem for alt gjorde det, at folk pakkede sig i det aflange, rektangulære festtelt, som udgjorde Biergarten dengang. En meget løssluppen omgang, der understregede, at metalfans tilhører deres egen urbane stamme.

Menu