Top 5 - Seje ting, du kan sige, hvis du ikke skal på Copenhell

Alle kan have brug for lidt argumentationstræning. Vi har måske din ryg.

Advarsel: Denne top 5 er skrevet af en skribent, der ikke skal på Copenhell og ingen FOMO har. Overhovedet ingen FOMO. 

Copenhell har gennem årene ændret sig fra 1000 mennesker på en betonklods til et stort metalcirkus med gigantisk øltelt, varme churros og 30.000 besøgende klædt på til dagens anledning. Nogle af os holder ved, andre er mere tilbageholdende. Tilhører du den sidste gruppe, er hermed fem grunde til hvorfor du har valgt rigtigt ved ikke at tage på årets Copenhell.

1.”Programmet er lårt”

Du ønsker dig måske tilbage til tiderne hvor Deicide spillede på Hades, hvor Solbrud spillede på en 2,5 meter bred scene og Behemoth slagtede os, fire år inden de brød igennem med ‘The Satanist’. Hvor Napalm Death spillede for en udvalgt skare uden at måtte afbryde koncerten, og Biergarten var et oplyst havetelt fra Harald Nyborg, hvor DJ’en indimellem satte en snippet af The Prodigy på, så vi alle sammen rigtig kunne rynke på næsen og vise hinanden, hvor trve vi var.

Og du har jo ret, sikke da et dårligt program. New Money og Anti Ritual på Boneyard bliver praktisk talt sløvt og kedeligt, og hvem gider overhovedet at befinde sig i pitten under Decorticate eller f.eks. opdage Scimitar? For ikke at tale om 1349, Dying Fetus, Harms Way og Escuela Grind på Pandæmonium med syv+ fadøl i blodet – det er jo røvsygt!

Lack, Enforced og Sanguisugabogg på Gehenna bliver godt nok også kedeligt, og hvem har nogensinde haft det sjovt i et moshpit under Limp Bizkit og ingen ringere end Biohazard?

2. Der er for mange dinosaurbands

Fuck rock- og metalhistorie. Det er hverken vigtigt eller spændende.

Sådan en solskinskoncert med Accept på Helviti bliver i hvert fald ikke en fest, og selveste Bruce Dickinson samt Kerry King er jo betydningsløse i vores sfære. At Uriah Heep med deres progressive livtag, samt 55 års erfaring med rockgenren i princippet er lige så betydningsfulde som Led Zeppelin, er fuldstændig uvæsentligt. 

Ja, selv i en dansk kontekst kan man jo heller ikke ligefrem påstå at Pretty Maids har bidraget til genren. Det er vitterligt for dårligt, at programmet er så bredt, at de store gamle klenodier med alder på bagen også er repræsenteret. Hvem gider overhovedet at se store, populære bands med erfaring og historie – dem, der har været med til at skabe scenen? Ingen.

3. Det er for dyrt.

Er det egentlig ikke også rigtigt, at det var meget federe dengang, øllen kun kostede det samme som den gjorde, når man tog i byen kontra nu, hvor den koster nogenlunde det samme, som når man tager i byen? Det var også federe dengang udvalget af maden var meget mindre, og der ikke var inkluderende og veganske alternativer, og det sejeste var spise fucking stegt flæskekød med kogte kartofler.

For de samme penge som du bruger på Copenhell, kan du komme en uge på charterferie med børn, der tisser i poolen, og folk, der står klar og spurter ud til liggestolene fire timer før, du står op på dit hotelværelse, hvor en underbetalt tjenestepige har formet en and ud af håndklæderne. Det er klart federe.

4. Det er blevet tivoliseret

Det er ikke længere kun musik, merch og regnvejr. 

Nu er der satme også kommet indendørsarealer med mad og metalquiz, og ude på pladsen sælges der is og varme churros, som du partout skal købe, da du jo ikke har valget om bare at lade være. Der kommer også mange flere mennesker, end der er metalhoveder i Danmark, og nogle af dem går måske op i spil og tegneserier og får sig en på opleveren med nogle bands, som bliver deres gateway ind i genren og miljøet. Nogle af dem fanges måske endda af den blødere del af genren. Det er altså for dårligt, og Copenhell har jo aldrig tidligere indeholdt tivoli i form af øksekast, Smadreland eller random pigegarder, der kommer marcherende midt i det hele.

5. Det var bedre førhen

Alt var bare bedre i gamle dage. Også Copenhell.

Og vejret. Man kunne altid regne med en regnbyge eller ti på Refshaleøen. Dengang hvor du endnu ikke musikalsk var blevet forvænt af Danmarks største metalfestival. Før Copenhell blev en bred succes, og ikke endnu som de eneste hev nogle af verdens aller-allerstørste metalbands til landet hver eneste sommer – foruden de danske mindre bands.

Dengang, du ikke havde børn og stationcar, forpligtelser og F5-lån, og håret var længere, og musikken var sejere, og flere brugte corpse paint, og der var vildmarksbad på pladsen, og du var fuldere, og din ryg kunne holde til at sove i telt, og der var ikke 7-eleven på pladsen, og der var stadig træer på toppen af bakken. 

Der er næppe grund til udvikling, altid samme sted, aldrig videre.