Kommentarer fra af Gabriel

Det er næsten svært at forholde sig til en artikel hvor der bliver præsenteret så mange indsnævrede holdninger, fordomme, totalt mangel på respekt for andres musik smag og ikke mindst en god portion dobbeltmoralskhed + adskillige direkte fjendske undertoner. Men 1 god ting sætter skribenten dog fokus på, nemlig hvad der er galt med metal musikken og kulturen anno 2014.

Skal metalcore'n have lov til at arbejde med de store følelser, episke omkvæd og en catchy lyd mens der blandes agression og brutalitet oven i?
Ja selvfølgelig, det er jo næsten et retorisk spørgsmål, ligeså meget som Black Metal må synge om satan og lignende emner mens de smører sig i hoved med corpse pain, og ved siden af synger Death Metal bands om død og lemlæstelse som altid. Og sådan skal det også være for vi skal alle have lov til at være en del af den her brede metal musik kultur.
Ja metalcore er ikke bange for at synge om følelser og det er ikke en svaghed, men derimod en styrke at turde skrive musik over og tænke pyt med den konservative metal elite der sidder med den fordømmende stok proklamerer hvad der er metal og hvad man skal lytte til for at være med i klubben. Her ligger den store dobbeltmoral og tynger, for handler metal musikken ikke om at skille sig ud og turde være anderledes, har mange af os ikke søgt over mod det er fællesskab fordi de "andre" dømte vores Iron Maiden og Mayhem t-shirts og så os som udskud uden hverken sans for musik eller meget andet? Så vi fandet et fristed i metallen for her kunne man sgu headbange og synge til solen stod op med fadøl i hånden sammen med vennerne.
Men nej, for nu sidder den gamle garde og er blevet den konservative og fordomsfulde bølle der siger til den 14 årige at skulle han eller hun lytte til Asking Alexandria eller Blessthefall så ikke må de ikke være med i fællesskabet for det er sgu ikke metal. Hvor meget mere tror i selv at de får lyst til at udforske metal musikken efter sådan en oplevelse?

Hverken metalcore fans eller bands sidder ikke en cirkel og tæller ar på armen. De finder en styrke i metalcore genren og de har øre for den gode melodi. Og ja skribenten taler måske i metaforisk forstand, men ikke alle synger om hvor hård livet er og om den næste ekskæreste. Men fordomme er svære at se udover, tydeligvis, og det har altid været nemmere at generalisere end at acceptere.


Musik for zappere: Nej det er ikke musik som man kan vise sig med og score popularitets point med i skolegården, det kan man sjældent med nogen form for metal musik. Det er musik for folk der til tider gerne vil have en pause fra Deicide og Cattle Decapitation, hvor fede de bands end er. At metalcore gerne vil fænge med store omkvæd og melodiske guitar passager er ikke en svaghed, men en styrke der tiltrækker mange fans der dedikkerer sig til musikken, ikke gennem selvmord og lignende handlinger men gennem koncerter, CD køb og band dyrkelse, ligesom alle andre fans i metal. Forskellen i musik stilen er klar, men dedikationen der følger med er ikke anderledes. Men der er altid dem der vil kaste med mudder istedet for at stå ved deres egen musik og så bare holde deres sure holdninger for sig selv, og metalcore musikken og fansene er ofte offeret.

"Tillader vi metal og hardcore at degenerere til det her niveau så smitter endimensionaliteten af på genrerne som sådan" skrives der i artiklen. Ja det sådan set allerede sket at det her såkaldte niveau er nået så en hel genre skal simpelthen fjernes fra det musikalske landkort? Der males med den store pensel at metalcore er roden til alt ondt og nærmest kan ødelægge metal genre. Nej, metalcore er blot et tegn på metallens største styrke, at metal kan udvikle og eksperimentere. Fra Thrash, Black, Power og core. Metal har siden Black Sabbath nægtet at blive defineret som kun 1 genre og 1 udtryksform og det vil den blive ved med. Den her genre holdes i live af nye generationer af fans der samles op af de mange grene som metal har udviklet gennem årtierne, Maiden og Priest vil altid være legender og Pantera er Pantera. Den her genre bliver ikke ensartet i udtryk fordi et par ungersvende bruger ren vokal og keyboards. Hvis metallen var så skrøbelig som genre så var den bukket under for længe siden under fordomme udefra og ændringer indefra.

(At sammenligne Metalcore med det meget farlige/dødlige stof badesalt er måske lige lidt i overkanten af fjendske termer der efterhånden er blevet uddelt?)

Teenageren sidder på sit værelse og lytter til Architects og kommer ud i pitten til koncerterne mens de gamle sure metalhoveder sidder og savler i fadøllen oppe i baren. Metalcore lukker ikke fans inde med hovedet i deres egne kvaler, men giver med noget at gå amok til før de mosher til Lamb Of God. Metalcoren er blot 1 genre blandt mange som der bliver lyttet til på ipoden hos den unge metalfan. Man kan lytte til alt slags musik og stadig være metalfans.
Den virelige parodi i metallen findes i ham der vil være åh så "true" metaller at han konsekvent kun vil gå i sort tøj og ikke høre andet en dødsmetal fra Tampa og black metal fra Norge og fordømmer alt der går bare en lille smule væk fra hans skrøbelige metal univers som dårligt og ikke true. Så lever vi for alvor op til de fordomme folk har om os og værre, så er vi er blevet en joke af folk der tager sig selv alt for seriøst.

Metalcore er ikke enden på metal. Den har ret til at være her fordi det er det metal handler om. Alt fra Nevermore, Opeth og Sonic Syndicate skal have lov til at være med, ligesom deres fans.

Så metal musik, hvad fuck er problemet? Problemet er de intolerante holdninger der lukker folk ude fordi de ikke har alt med Metallica på Vinyl. Når vi slås indbyrdes og hater på hinanden som tøser i gymnasiet. Jeg er sgu ligeglad med hvilken metal fisk du er, bare du kan respektere mig samtidig.
Skulle metal en dag dø ud er det fordi vi har kørt hinanden ned over genre snobberi og andre ligegyldigheder.
Hvis noget skal gå over i historien er det den diskrimination og de fordomme som der bliver præsenteret i denne artikel, men det vil desværre ikke ske.
Heldigvis besidder metalcore'n styrken som alt andet metal, at uanset alle haterne og modstanden så står den fast for dem som lytter med deres øre ikke deres øjne og dem som sætter pris på og forstår den.

Vi ses til Asking Alexandria og Bloodbath på Copenhell for det hele er sgu metal og vi er alle metalfans.