Dobbelt dosis af Råk'n'Røwl
Populær
Updated
Monster Magnet og Gluecifer spillede op til rockfest i torsdags i Pumpehuset. Mathias Nielsen var med. Havde scenen haft en anden farve, og havde man stået udendørs på en mark og ikke indenfor i en kogende koncertsal, så kunne man godt have forvekslet aftenens koncert med Roskilde Festival 1999's torsdag.
Monster Magnet var nemlig kommet til byen, og de havde medbragt Gluecifer, nøjagtig ligesom det var tilfældet ved Roskilde 1999 (Metallica dukkede dog ikke op efter Monster Magnet!). Monster Magnet skulle efter sigende være blevet genfødt med udgivelsen af det nye ”Monolithic Baby!” album, og det var da også et udsolgt Pumpehus der modtog dem med åbne arme denne torsdag aften.
En af de mest positive ting var, at man havde valgt Gluecifer som opvarmning og ikke et band fra den engelske skole af "råbe-emo-metal", som ellers plejer at have patent på at åbne for samtlige større bands, når disse gæster Europa.
Råk’n’Røwl 1
Den norske kvintet Gluecifer er et af nordens bedste rockbands p.t. I sin tid fik de sparket karrieren i gang ved at udgive en split-cd med Hellacopters (der jo som bekendt er kommet over alle bjerge siden), men på deres seneste album ”Automatic Thrill” har Gluecifer dog kastet de fleste Hellacopters-inspirationer af sig, og det var også de nye sange der holdt bedst denne aften.
Da bandets påbegyndte deres første nummer var der problemer med guitarerne, så hele bandet forlod scenen igen, mens den karismatiske, tykke trommeslager underholdt publikum. Det tog dog ikke lang tid før fejlen var rettet, og Gluecifer kunne gå i gang. Vi fik præcis den samme energiske landevejs-rock ’n’ roll tilsat nogle punkede omkvæd, som vi fik på Roskilde i 1999 bare i en meget bedre og mere koncentreret udgave.
Hele bandet var tændt, som var det deres debut koncert. Især den noget spase frontmand - som vist havde fået mere indenbords end godt var – var med til at holde de 45 minutter oppe.
Dette må være det nye års bedste opvarmningskoncert hidtil! (udover Force of Evil i Lille Vega, selvfølgelig!)
Råk’n’Røwl 2
Monster Magnet’s trommeslager entrede scenen med en halv flaske Jack Daniel’s i hånden, så vi ikke glemte, hvorfor vi var kommet.
Med et bagtæppe der viste coveret til forrige album ”God Says No” (et tyrehoved ikke helt ulig Motörheads legendariske på "Overkill" coveret). Samme bagtæppe blev under koncerten belyst med farvede psykedeliske mønstre, hvilket dog ikke fungerede optimalt i det lille Pumpehus.
[img]http://heavyjam.dk/img/658.jpg[/img]
En meget bas-centreret lyd - i forhold til Gluecifer - var i starten af koncerten med til at få det hele til at lyde lige en tand for grødet (det er dog ikke umuligt at dette var hensigten!). Så var der selvfølgelig forsanger og ”babe-magnet”, Dave Wyndorf, der som altid var klædt i læderbukser og lædervest, og lagde ud med at proklamere: ”We’ve come to Denmark to prove that rock is still ALIVE!”
Man var fristet til at spørge om det ikke var Black Sabbath og ikke ”rock” han mente? Undertegnede fandt det i hvert fald - under det meste af koncerten - svært at skelne mellem Monster Magnet’s riffs og Black Sabbath’s.
Det var nu heller ikke et stort problem, når publikum sammenlagt havde røget mere sjov tobak end politiet finder på Christiania under en vellykket razzia, og drukket mere whiskey end Johnny Cash nåede i de vildeste fem år af sit liv (og så måske alligevel ikke).
Indtil aftenens højdepunkt ”Space Lord” (hvem sagde "N.I.B."?), levede Monster Magnet mere end noget andet på Dave Wyndorfs energiske fremtoning. Som nævnt, hvis man kan huske Black Sabbath, og hvis man har hørt de bedste af Kyuss’ albums, så vil man næppe finde noget nyt i Monster Magnet. Men de nye sange fra ”Monolithic Baby!” løftede i den grad sættet, og en fed rock-koncert kunne de godt fyre af!
Som ekstranummer fik vi et 20-minutters (!) langt psykedelisk jam – "Spine of God" - á la The Doors’ ”The End”, hvor vi både fik en stener-version af ”American Pie” og en indlagt ”spoken word” montage præcis som i førnævnte ”The End”.
Koncerten sluttede som den skulle: Dave Wyndorf smadrede en guitar til ukendelighed. Med den forvrængede guitar ekkoende i hovedet, var det så tid til at forlade Pumpehuset, småskuffet eller overvældet.
Monster Magnet ”låner” meget fra forbillederne, men de gør de på en troværdig og original måde, og ikke fordi deres pladeselskabs boss beder dem om det!
NB: Hvis du er typen, der ryger fem joints eller drikker en flaske whiskey inden du tager til koncert, så læg mindst én karakter til Monster Magnet’s.
Monster Magnet var nemlig kommet til byen, og de havde medbragt Gluecifer, nøjagtig ligesom det var tilfældet ved Roskilde 1999 (Metallica dukkede dog ikke op efter Monster Magnet!). Monster Magnet skulle efter sigende være blevet genfødt med udgivelsen af det nye ”Monolithic Baby!” album, og det var da også et udsolgt Pumpehus der modtog dem med åbne arme denne torsdag aften.
En af de mest positive ting var, at man havde valgt Gluecifer som opvarmning og ikke et band fra den engelske skole af "råbe-emo-metal", som ellers plejer at have patent på at åbne for samtlige større bands, når disse gæster Europa.
Råk’n’Røwl 1
Den norske kvintet Gluecifer er et af nordens bedste rockbands p.t. I sin tid fik de sparket karrieren i gang ved at udgive en split-cd med Hellacopters (der jo som bekendt er kommet over alle bjerge siden), men på deres seneste album ”Automatic Thrill” har Gluecifer dog kastet de fleste Hellacopters-inspirationer af sig, og det var også de nye sange der holdt bedst denne aften.
Da bandets påbegyndte deres første nummer var der problemer med guitarerne, så hele bandet forlod scenen igen, mens den karismatiske, tykke trommeslager underholdt publikum. Det tog dog ikke lang tid før fejlen var rettet, og Gluecifer kunne gå i gang. Vi fik præcis den samme energiske landevejs-rock ’n’ roll tilsat nogle punkede omkvæd, som vi fik på Roskilde i 1999 bare i en meget bedre og mere koncentreret udgave.
Hele bandet var tændt, som var det deres debut koncert. Især den noget spase frontmand - som vist havde fået mere indenbords end godt var – var med til at holde de 45 minutter oppe.
Dette må være det nye års bedste opvarmningskoncert hidtil! (udover Force of Evil i Lille Vega, selvfølgelig!)
Råk’n’Røwl 2
Monster Magnet’s trommeslager entrede scenen med en halv flaske Jack Daniel’s i hånden, så vi ikke glemte, hvorfor vi var kommet.
Med et bagtæppe der viste coveret til forrige album ”God Says No” (et tyrehoved ikke helt ulig Motörheads legendariske på "Overkill" coveret). Samme bagtæppe blev under koncerten belyst med farvede psykedeliske mønstre, hvilket dog ikke fungerede optimalt i det lille Pumpehus.
[img]http://heavyjam.dk/img/658.jpg[/img]
En meget bas-centreret lyd - i forhold til Gluecifer - var i starten af koncerten med til at få det hele til at lyde lige en tand for grødet (det er dog ikke umuligt at dette var hensigten!). Så var der selvfølgelig forsanger og ”babe-magnet”, Dave Wyndorf, der som altid var klædt i læderbukser og lædervest, og lagde ud med at proklamere: ”We’ve come to Denmark to prove that rock is still ALIVE!”
Man var fristet til at spørge om det ikke var Black Sabbath og ikke ”rock” han mente? Undertegnede fandt det i hvert fald - under det meste af koncerten - svært at skelne mellem Monster Magnet’s riffs og Black Sabbath’s.
Det var nu heller ikke et stort problem, når publikum sammenlagt havde røget mere sjov tobak end politiet finder på Christiania under en vellykket razzia, og drukket mere whiskey end Johnny Cash nåede i de vildeste fem år af sit liv (og så måske alligevel ikke).
Indtil aftenens højdepunkt ”Space Lord” (hvem sagde "N.I.B."?), levede Monster Magnet mere end noget andet på Dave Wyndorfs energiske fremtoning. Som nævnt, hvis man kan huske Black Sabbath, og hvis man har hørt de bedste af Kyuss’ albums, så vil man næppe finde noget nyt i Monster Magnet. Men de nye sange fra ”Monolithic Baby!” løftede i den grad sættet, og en fed rock-koncert kunne de godt fyre af!
Som ekstranummer fik vi et 20-minutters (!) langt psykedelisk jam – "Spine of God" - á la The Doors’ ”The End”, hvor vi både fik en stener-version af ”American Pie” og en indlagt ”spoken word” montage præcis som i førnævnte ”The End”.
Koncerten sluttede som den skulle: Dave Wyndorf smadrede en guitar til ukendelighed. Med den forvrængede guitar ekkoende i hovedet, var det så tid til at forlade Pumpehuset, småskuffet eller overvældet.
Monster Magnet ”låner” meget fra forbillederne, men de gør de på en troværdig og original måde, og ikke fordi deres pladeselskabs boss beder dem om det!
NB: Hvis du er typen, der ryger fem joints eller drikker en flaske whiskey inden du tager til koncert, så læg mindst én karakter til Monster Magnet’s.
Kunstner
Spillested
Dato
04-03-2011
Genre
Trackliste
Bummer
Tractor
Supercruel
Powertrip
Melt
Unbroken (Hotel Baby)
Dinosaur Vacume
Zodiac Lung
Radiation Day
Monolithic
Negasonic Teenage Warhead
Space Lord
-----------------------
The Right Stuff
Spine Of God
Tractor
Supercruel
Powertrip
Melt
Unbroken (Hotel Baby)
Dinosaur Vacume
Zodiac Lung
Radiation Day
Monolithic
Negasonic Teenage Warhead
Space Lord
-----------------------
The Right Stuff
Spine Of God
Forfatter