Med numre fra samtlige plader i diskografien beviste The Hellacopters i Pumpehuset, hvorfor de er et af Skandinaviens bedste rockbands igennem de sidste 30 år.
I krydset mellem noise-rock, irsk flabethed og post-punk, fik Gilla Band insisterende spillet sig direkte ind i publikums hjerter og fødder og gjorde det tydeligt for enhver, hvorfor bandet var booket som et af torsdagens hovednavne.
The Hellacopters skruer ned for tempoet og op for ørehænger-effekten på en plade med flere stærke cuts undervejs, når da ikke ensformigheden trænger sig på.
D-A-D demonstrerede, at de også kan køre den hjem på stadionrock-manér med flashy visuals, gimmicks og stærke trumfer oppe i ærmet – såsom Peter Jensen bag trommerne!
DOOL triumferer for første gang på dansk jord med nerven uden på tøjet og et stærkt sæt, solidt underbygget af de intime rammer denne tirsdag aften.
Leprous har efterhånden fundet en formel, de er trygge ved – men er det også formlen, lytterne stiller sig tilfredse med i længden?
English Teacher havde styr på deres musikalske bagland til en interessant koncert, der lovede meget og leverede det meste.
Roskildes publikum udeblev, da Jane’s Addiction debuterede på dansk grund. Det skete med 30 års forsinkelse, og Perry Farrells stemme var halvrusten, men sangene var stadig lige så højtragende og riffene intakt monolitiske.
Foo Fighters viste skeptikerne, at rocken lever i bedste velgående og gjorde alle andre bands på Orange i år til skamme.
Der blev sunget med på både store og små hits, da de amerikanske punkrockere i The Offspring viste, at der stadig kan tages energisk afsæt i de efterhånden gamle sange.
Raven van Dorst blotter sig og reflekterer over en verden i konstant forandring, på DOOLs tredje og stærkeste bedrift til dato.
Kaizers Orchestra fejrer fortidens bedrifter i et stopfyldt KB Hallen – et udtryk for nordmændenes særegne charme, og for forestillingen om den nostalgiske tidsrejse, bare for en aften.
De finske noiserockere fra Throat har på deres fjerde udspil fundet mere ro i den ulmende post-punk, med ekstra flair for de gotiske virkemidler.
The Hives fik salen til at koge, men kendte heldigvis deres besøgelsestid og stoppede festen, mens den var god.
Maggot Heart rocker både monotont og storladent, og har skabt et gribende værk, hvor den klassiske rocktrio skaber mørk og smuk stemning med blæsere.
Coven er kult. Når noget er kult, er det ofte til begejstring for de få. Coven er kult.
Queens Of The Stone Age gav en rockkoncert som i gamle dage på Arena, og vi fik i halvanden times tid en følelse af at stå midt i en tid, der nok snart er ovre.
Ovenpå tre timers Axl & Co. var Kellermensch et eminent valg til, som krølle på halen, at minde os om, at rockmusikken stadig lever videre med stærkt, dansk blod i 2023.
Der var mere teater end torden, da Ghost forsøgte at kede Copenhell ihjel. Eneste formildende omstændighed var, at det kun varede en time.
Der var mere abefest end metalfestival over Copenhell, da Guns N' Roses lukkede årets festival med en absurd maratonkoncert.