Copenhell 2014: Det sorteste ritual
Populær
Watain giver ikke koncerter. De udfører et ritual. Og det gjorde med et af de sorteste og mest suveræne af slagsen i Copenhells historie.
De Profundis
Black Flames March
Malfeitor
Outlaw
Solo
Reaping Death
The Wild Hunt
Hymn to Qayin
Stellarvore
Holocaust Dawn
Gamle koryfæer inden for black metal-scenen som Mayhem og Immortal eksisterer stadig i bedste velgående. Begge nævnte bands har spillet på Copenhell i løbet af de forrige år, og trods det faktum, at de nok blæste publikum væk, så var det også koncerter, publikum tog med et smil på læben. Ak ja, selv er Immortal ikke blevet for fine til at tage pis på deres image, når de poster utallige sjove billeder af katte, som ligner bandet, og øvrigt gøgl på Facebook.
Sådan går det måske efter 20 på toppen i en genre, der ikke længere er forbundet med hverken mord og kirkebrænde. Men heldigvis er der også den yngre generation af black metal-bands, som stadig virker dragende på os, fordi de netop er leveringsdygtige i at føre den sorte fakkel videre. Bands, der fascinerende dyrker Satan, ondskaben, mørket og melankolien.
Så er det meget muligt, at det bag facaden blot er et image, en indstuderet illusion – det virker. Spørg bare dem på Copenhell, der oplevede Behemoth, Taake eller bandet, der sidder på tronen: Watain!
Ifølge frontmand Erik Danielsson giver Watain ikke koncerter. De udfører et ritual. Det skal jeg sgu love for, de gør. Og der er næppe mange, som ikke lod sig indvie i svenskernes kult, da de lukkede Hades-scenen fredag midnat med den kulsorteste koncert i Copenhells historie.
Til tonerne af introen ’Night Vision’ fra sidste års mesterværk ’The Wild Hunt’ entrerede trioen og deres lejesvende på bas og guitar scenen. Iført corpse paint, læder og nitter lignede de fem musikere Satans udsendte husorkester med en baggrund af flammende omvendte kors. Et overbevisende show, der var koreograferet ned til den mindste detalje. For naturligvis er intet overladt til tilfældighederne, når Danielsson og de tre strengespillere står på stribe og headbanger i takt til det virvar af flammer, som konstant omgav dem.
Igennem en time førte de sikkert den store skare af publikum gennem den sorte seance, der bød på halvdelen af numrene fra ’The Wild Hunt’ og infernalske numre fra ’Lawless Darkness’ som ’Malfeitor’ og ’Reaping Death'. Undervejs stak Erik Danielsson ild i store fakler på scenen, mens musikken transcendentalt vævede hele showet sammen til dæmonisk tilbedelse af mørkets mysterier. Image eller ej, så er Watain en opvisning i, hvordan black metal og alt dens væsen bør dyrkes og ikke mindst opleves.