Copenhell 26: Hovednavn saboteret af sol og ævl
Populær
A Perfect Circle spillede en eminent koncert, men hverken dagslys eller et ævlende publikum gjorde noget godt for oplevelsen.
2. Weak and Powerless
3. Disillusioned
4. The Doomed
5. Rose
6. Gravity
7. Orestes
8. TalkTalk
9. 3 Libras
10. The Outsider
11. Counting Bodies Like Sheep to the Rhythm of the War Drums
12. Blue
13. Starless
14. Judith
Vi skulle helt frem til den femtende udgave af Copenhell, før A Perfect Circle endelig kom på plakaten. Den amerikanske gruppe med Tools Maynard James Keenan i front er sjældne gæster på dansk jord. Fredagens show på Refshaleøen var blot det femte visit siden debuten på Midtfyns Festival for 26 år siden.
Men kvintetten kunne lige så godt være blevet hjemme. ‘The Package’ åbnede showet og nummerets stemningsfulde intro faldt pladask til den støvede jord foran et knævrende publikum, der gik mere op i sig selv og selfies, end hvad der foregik på scenen. Respekt og interesse for kunsten er åbenbart blevet fremmedord for folket anno 2026 på Copenhell.
A Perfect Circle havde ikke kun publikum mod sig. Tidspunktet gjorde heller intet godt, så det ellers flotte setup med lys og visuels ingen effekt havde i det danske solskin.
It’s hot as fuck, bemærkede Maynard James Keenan, der vanen tro ikke addreserede publikum yderligere end med en enkelt bemærkning. Keenan lader altid kunsten udtrykke sig selv, og på Copenhell lignede han også selv en mand, der syntes det virkede op ad bakke med udsyn til et uinteresseret publikum, han kunne se sive væk, som koncerten skred frem.
Get the fuck out of my way, sang Keenan med arrig pondus i ‘TalkTalk’. Man fik helt lyst til at gentage sætningen skrigende i ind hovedet på det ævlede publikum.
Keenan er fyldt 62 år, men han synger stadig suverænt. Iført sort jakkesæt, sort øjenskygge og matchende mohawk stod ikonet på sit podie som en dæmonisk dirigent og førte fans (de få, der nu engang var) godt igennem diskografiens fire udgivelser.
I maj gav A Perfect Circle for første gang i otte år lyd fra sig med singlen ‘Starless’, men den danske live-debut gav ikke meget respons foran Helviti. Vi skulle en hel time ind i showet, før gæsterne vågnede op og klappede med på krigstrommerne til ‘Counting Bodies Like Sheep to the Rhythm of the War Drums’. Og først med den afsluttende ‘Judith’ skælvede jorden i Helvede, så det endelig føltes som at være med i et fællesskab til en koncert.
Og så var showet slut.
Det var en trist oplevelse, for på scenen fejlede præstationen intet. Bandets grundlægger Billy Howerdel spillede forrygende på spaden, og især hans sublime soli under ‘Orestes’ fra debutpladen understregede, hvor eminent en musiker han er.
Kvintettens samspil var generelt imponerende tæt og sprudlende i samtlige 75 minutter seancen varede. Men et velspillet og selvsikkert band med en stærk diskografi var ikke nok til at redde en koncert, der momentvis vaklede mellem magisk og malplaceret.