Anbfaling

Og tak for en god kommentar.

Det var ikke meningen, jeg ville lyde som en forsmået trommerslager, for det er jeg overhovedet ikke. Forsmået? Sandsynligvis. En trommeslager. Nope. Fik jeg stukket trommestikker mellem fingrene, ville jeg knap nok vide, hvordan jeg skulle holde på dem. Faktisk, jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle holde på dem. Men jeg ved dog, hvordan Anathemas sange skal lyde, og hvordan de netop formår at være afslappede og smukke, når jeg hører dem på plade. Og den indlevelse stjal John Douglas fra mig denne aften i Lille vega. Tag endelig ikke fejl: jeg kan kun anbefale Anathema på plade, og jeg bliver ved med at vende tilbage til dem, men jeg mener ikke, de formår at ramme/røre/ryste én med deres sange på samme måde i liveregi. Men måske jeg er konservativ i den forstand, når jeg samtidig tænker, at noget musik er bedst, når man nyder den alene? Jeg synes i hvert fald altid at have haft de bedste oplevelser med Anathema, når jeg har lyttet til dem solo.

Igen, tak for kommentaren.
Henrik.