Sludger's Ball
PopulærFor anden gang i træk formåede Red Fang at melde udsolgt til en koncert i Danmark – med god grund!
2. Cut It Short
3. Bird on Fire
4. Malverde
5. Crows in Swine
6. Blood Like Cream
7. No Air
8. Not For You
9. Wires
10. The Smell of the Sound
11. The Deep
12. Sharks
---
13. Flies
14. Prehistoric Dog
Egentlig skulle man tro, at kvartetten var fra de amerikanske sydstater. Musikken er lige efter bogen; overskudsagtig sludge med fængende riff, uden at lytteren skal forholde sig til særlig meget andet end at drikke øl og have det fedt. Præcis som bandet, når de står på scenen. De har intet at skulle bevise, ikke et koordineret show at skulle følge og intet image at skulle tænke på. Red Fang hviler i sig selv og laver eller gør ikke andet end at spille musik – de er et levende bevis på, at rockens sande ånd endnu ikke er helt fortabt i den ellers kommercialiserede musikscene.
Selvom knap halvdelen af aftenens sætliste bestod af nye numre fra bandets kommende plade ’Only Ghosts’, var det ikke noget, som det tætpakkede Lille Vega lod sig påvirke af. Publikum var kommet for atmosfæren og ikke (kun) for hittene.
Allerede fra start var koncerten stemningsfuld med en Red Fang-klassiker som åbningsnummer, nemlig ovenstående ’Dirt Wizard’, som publikum åd råt, trods bandets umiddelbare træthed. På deres vej til København havde det flyselskab, bandet rejste med, nemlig mistet Red Fangs instrumenter, hvilket gav lidt tumult og en forståelig frustration hos bandet, der skulle rystes af under den første fjerdedel af koncerten, før bandet var 100 % på. Det påvirkede dog slet ikke publikum, og det er uden tvivl denne energi, musikglæde og begejstring, der fik hevet bandet helt op på benene igen.
I denne sammenhæng er det også vigtigt at pointere, at publikum slet ikke tog notits af Red Fangs manglende startenergi, grundet bandmedlemmernes troværdighed, dels i musikken dels i deres udstråling. Selvom hvert bandmedlem må siges at være sin egen type, udgør de tilsammen en helhed, der hviler i sig selv. Musikkens plads i bandets hjerte er slet ikke til at tage fejl af, og det er dét førstehåndsindtryk og den følelse, der møder publikum.
Jo længere ind i koncerten man kom, jo mere intense blev publikum, og jo mere leverede bandet. Aftenen var en lang synergi mellem de to parter med musikken i centrum. Aldrig har Lille Vega virket så meget som et tætpakket undergrundsspillested i rockens guldalder. Temperaturen steg og steg, headbangingen bevægede sig længere og længere ned i salen, og crowdsurfingen fra scenen blev hyppigere og hyppigere.
Det er måske en stor kliché at skrive, at aftenen sluttede af med et brag, men et mere passende begreb findes ikke til at forklare, hvordan stemningen var under sættets sidste ekstranummer ’Prehistoric Dog’, som alle i salen uden undtagelse skrålede med på. Der er ingen tvivl om, at publikum har haft en af deres bedste koncerter længe, og der hersker bestemt ingen tvivl om, hvor god og intens en koncert det også har været for Red Fang. Særligt guitarist David Sullivans ansigtsudtryk efter sidste tone var spillet er noget, som undertegnede sent vil glemme. Et lignende lykkeligt og positivt chokeret ansigt er noget, man sjældent oplever.