AMF'15: Ufiltreret musikalsk anarkisme
Populær
Voivod tog Studenterhuset med uformel storm og vice versa.
Tribal Convictions
Kluskap O'Kom
Chaosmöngers
The Prow
Overreaction
Forever Mountain
Voivod
Det er svært at takke de programansvarlige hos Aalborg Metal Festival nok for at få den såkaldte Deathcrusher Tour og specielt canadiske Voivod hevet til Studenterhuset i år. Jovist, selvfølgelig var man også entusiastisk ved lejligheden for at kunne se både Napalm Death, Obituary og Carcass igen, der sammen med netop Voivod udgør det firkløver, der på europæiske landeveje og spillesteder for tiden går under navnet The Deathcrusher Tour. Det siger sig selv, at man havde set frem til at opleve hele pakken. At det var Voivod, man imidlertid var allermest begejstret for at skulle gense, hænger sandsynligvis sammen med ens bange anelser, at man ikke lige foreløbigt ville få dem at se i Danmark igen. Disse bekymringer går tre år tilbage til en kold søndag oktoberaften i 2012 hvor Voivod gav en koncert på Loppen på Christiania, der, uanset hvor velspillet og helhjertet en koncert det uden tvivl var, i lige så høj grad huskes for et meget sølle fremmøde af publikummer som for sin metalliske, signaturstærke progexcellens. At vi ikke har været meget mere end 50 publikummer til stede på Loppen, gjorde imidlertid kun denne aften i Aalborg dét smukkere.
I Aalborg stod det meget hurtigt meget klart, at Voivod bestemt har et kernepublikum også i Danmark. Man kan selvfølgelig sige, at formår en åbningsduo af 80’er-klassikerne ’Ripping Headaches’ og ’Tribal Convictions’ ikke at få livet et metalpublikum godt og grundigt feststemt op, så er der ikke meget, der gør. Disse to numre, der stammer fra pladerne ’Rrröööaaarrrr’ (1986) og ’Dimension Hatröss’ (1988), skulle imidlertid vise sig blot at være toppen af Voivods enestående, farverige isbjerg. Også da aftenens tredje nummer, 'Kluskap O’Kom’ fra deres seneste album, ’Target Earth’ (2013), indfandt sig på sætlisten, var publikum helt med på bandets thrash-proggede leg. Egentlig var det, som om publikumsfesten under lige denne koncert peakede under dette nyere nummer. Her på redaktionen vælger vi at tro, at det betyder, at Voivod får flere danske lyttere i takt med, at de udgiver flere plader.
Er der noget om snakken, og begynder Voivods fanskare også herhjemme rent faktisk at vokse, så manglede det selvfølgelig bare. Det er vi flere, der allerede ved, og efter aftenens rutinerede, underholdende og helt igennem vidunderligt festlige koncert i Aalborg at dømme er der formentlig flere endnu, der allerede har bestilt et af par af diskografiens plader og er ved at finde ud af det as we speak. Det fantastiske ved at tage til en koncert med Voivod er blandt andet, at selvom man muligvis skal 20 år eller længere tilbage i diskografien for at finde de helt store musikalske milepæle, så synes de stadigvæk at have succes med at hive deres unikke og befriende uteoretiske tilgang til det at lave metalmusik ned over også deres koncerter, hvilket giver bandets liveoptræden en kant af noget på én gang utroligt uformelt og delvist anarkistisk selv i dag anno 2015, det vil sige 33 år inde i karrieren. Det imponerende ved Voivod er samtidig, hvor naturligt denne musikalske anarkisme kommer til udtryk. Voivod kommer 100 % ufiltrerede på en scene, og hvor mange andre bands kan man egentlig sige det samme om? Udover Motörhead, selvfølgelig.
I Aalborg var det først og fremmest en smuk, storsmilende Michel Away Langevin bag tønderne, hvis smittende energi og unikke trommespil stjal showet. Men også 51-årige Snake – eller Denis Bélanger, som er sangerens fødselsnavn – brillerede. Sangeren virkede noget træt, men havde på imponerende vis evnen til alligevel at være naturligt på. Hans karismatiske kropsprog er på én gang løst og ugideligt og opildnende og halvpsykotisk, og det syntes denne aften i sig selv at få publikum til at bide entusiastisk på. At man som sanger og frontmand overhovedet kan finde en rytme og en scenemaske, der passer til Voivods eklektiske weirdo metal, er en bedrift i sig selv. Der udover er det svært at forestille sig en bedre mand til opgaven med at fylde guitarposten ud, efter Denis Piggy D’Amours alt for tidlige død af kræft i 2005, end 39-årige Dan "Chewy" Mongrain. 100 % respekt! Også Dominique Laroche – eller Rocky, som han er blevet døbt i Voivod-land – der ellers kun har spillet live med Voivod siden juli i år, passede naturligt ind på scenen sammen med bandet. Da de besøgte Loppen i sin tid, var det med deres oprindelige bassist, Blacky, Jean-Yves Thériault, der tidligere i år dog forlod bandet for anden gang. Man burde sikkert brokke sig, nu hvor man til dels er lidt af en fanboy af bandet, og indvende, hvor savnet Blacky var. Men sandheden er, at det var han egentlig ikke rigtigt. Ikke rigtigt.
I det hele taget savnede man ikke ret meget under koncerten. Dertil er både Away og Snake vel kort sagt i sig selv for store personligheder, ligesom også aftenens sangvalg ikke efterlod mange savn. Med undtagelse af ’Nothingface’ (1989) kom sætlisten omkring samtlige af bandets seks første genistreger (1984-1991), der for nærværende skribent i øvrigt også inkluderer den ellers ofte udskældte ’Angel Rat’ (1991). Fra denne anderledes plade dukkede ’The Plow’ op, der som et tilbagevendende, melodiøst, let rockindslag har været i rotation på bandets sætliste i nogle år efterhånden. En skæring, der imidlertid ikke er blevet spillet særligt mange gange, er det spritnye nummer ’Forever Mountain’, der pt. kan fås på en split udgivet med Napalm Death. Nummeret synes at ligge ret godt i forlængelse af den retro-Voivod-stil, bandet fandt tilbage til på ’Target Earth’, og varsler egentlig både en smule forudsigeligt og godt for bandets 14. studiealbum. Er man til Voivod, må man meget gerne lade ordet om deres kommende plade blive spredt. For selv når Snake er en smule træt, og de kun får tre kvarters spilletid, er de bandet, man for alt i verden ikke vil gå glip af. Så lad os selvfølgelig få dem til Danmark. Også næste gang de er i Europa!