Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core

Populær
Updated
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core
Copenhell 2015: Udmærket sydstats-core

På trods af tekniske problemer og regn fik de velklædte herrer i Upon a Burning Body skabt en fest.

Dato
19-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
3

Under en dramatisk intro fandt Upon a Burning Body vej til scenen. Samtidig blev tonen sat for den mængde samples og playback, vi ville blive udsat for. Fra første nummer hamrede bassdroppene afsted, og det skortede ikke overraskende heller ikke på breakdowns. 

Første sang, ‘Red Razor Wrists’, fik fat i publikum og satte godt gang i alle, der var mødt op på dette forholdsvis tidlige tidspunkt. Tidspunktet var forsanger Danny Leal meget bevidst om og takkede flere gange for, at folk var mødt op – næsten i en gråd, så blev lidt vel meget. Men ydmyghed har aldrig skadet nogen, så det skal ikke trække ned. I stedet vil jeg nævne det faktum, at der kun var en guitarist på scenen, men rytmeguitar i højtalerne. En hurtig googling fortæller mig, at der faktisk er to guitarister i bandet, men hvor den anden var, vides ikke. Samtidig flød der med samples, og playback-kor var til tider også at høre. Det er vel lidt en smagssag, om man mener, at al musik skal spilles live, eller om man kan bære over med sådanne små tricks. Bandet skal have ros for at spille hamrende tight og ikke misse et enkelt cue i forhold til at få deres samples til at fungere, men ville det ikke være mere passende at have alle medlemmer live?

Et par sange inde i sættet satte regnen ind, og cirka samtidig satte mikrofonen ud og voldte sanger Danny Leal problemer. Men udover manglende lyd og en del skratten påvirkede det ikke koncerten synderligt. Leal skal have ros for en fed vokal, der rådede over alt fra tunge brøl til speed growls, mens han samtidig havde publikum i sin hule hånd. Det var en fryd at se ham få folk til at hoppe og headbange på kommando. Resten af bandet gjorde heller ikke noget dårligt stykke arbejde, mens især trommeren Tito Felix imponerende med stærkt benarbejde og groove.

Jeg skal heller ikke være flov over at sige, at bandet skriver nogle fængende omkvæd, og især Texas-hyldesten ‘Texas Blood Money’ trækker passende meget på Pantera-referencerne, hvor både ‘cowboys from hell’ og ‘respect, walk’ er indeholdt i teksten. ‘Sin City’ derimod hev lidt i smilebåndet, med linjen ‘life sucks and then you die’, som publikum sang trofast med på. Bandet sluttede med et cover af Lil Jons ‘Turn Down For What’, som de har lavet sammen med Ice-T – han var dog ikke med på scenen, men kun til stede i playbackversion.

Upon a Burning Body fik skabt en fest kl. 14 om dagen, en ikke ubetydelig evne efter min mening. Musikken er ikke banebrydende original, men gjorde det, den skulle og jeg er sikker på, at fans af bandet er gået tilfredse derfra.