Copenhell 25: Åbningsfuser
Traditionen med et dansk metalband, der åbner festivalen og får støvet til at hvirvle på pladsen i en moshtpit, var i år erstattet af en amerikansk fuser.
”I Hope You Hate Me,” hedder titlen på andet nummer, der kom fra årets åbningsband Dead Poet Society.
Efter 45 minutters intetsigende rock fra den amerikanske kvartet var det præcis den følelse, man stod tilbage med. Hvad der ellers i de sidste to år lignede begyndelsen på en fin tradition, hvor Copenhell har sat danske metalbands til at åbne festivalen, blev den i år afbrudt af en decideret fuser.
I 2023 var det Crown the Beast og sidste år Persecutor, der øjeblikkeligt satte gang i årets første fest med musik, der af sig selv byder op til dans i støvet foran Pandæmonium.
Det kan man ikke just påstå Dead Poet Societys ulidelig klynkerock var i stand til. Efter tre numre måtte frontmand Jack Underkofler selv opfordre publikum til at vælte rundt i hinanden. Gæsterne foran Pandæmonium kvitterede kortvarigt med lidt vildskab, der drev ud ligeså hurtigt som kulsyren i fadøl i den bagende sol.
Hvordan Dead Poet Soceity er endt med at optræde på Europas største metalfestivaler er en gåde. Men hvor de burde være taknemmelige for at opleve en turné på den side af Atlanten, der formentlig aldrig gentager sig, så var attituden tværtimod arrogant. Især frontmand Underkoflers image med Kurt Cobain-sweater og slidt guitar og trang til at kalde publikum for ”Pussies” fik fjolset til at fremstå som en anakronisme fra 1990’erne, som ingen har savnet.
Kun momentvis i enkelte numre løftede bandet sig op fra ligegyldighedens sump og leverede et par numre med en aura af beskidt blues og imponerende fingerspil på spaden fra frontmanden.
Men det reddede ikke oplevelsen af en fiasko, hvor publikums samtaler 50 meter fra scenen også overdøvede musikken, der skrev sig direkte ind som et glemt øjeblik i festivalens historie.