Copenhell 25: Båret frem af publikum
Skunk Anansie fik åbnet Helviti på Copenhell i 2025 med overskud, karisma og en forsanger, der løb med opmærksomheden og publikums gunst.
2. Charlie Big Potato
3. Because of You
4. An Artist is an Artist
5. Twisted (Everyday Hurts)
6. Cheers - A Letter to Deity
7. Lost & Found
8. Animal
9. Weak As I Am
10. I Can Dream
11. Little Baby Swastika
Det britiske band Skunk Anansie havde fået æren af at åbne Copenhells store scene Helviti onsdag eftermiddag. Solen bagte ned over Refshaleøen, og publikum stod klar til at tage imod dagens første, store rock-brag. Og Skunk Anansie leverede!
Nok måtte forsanger Deborah 'Skin' Dyer lige bruge første nummer på at få varmet stemmen op, men så var der heller ikke tid til at kigge sig tilbage. Hun hev en lyserød lommelærke op, tog en slurk og så var det som om den medbragte eliksir frembragte et ekstra gear.
For stemmen var allerede meget bedre på 'Charlie Big Potato'. Og de nye numre fungerede egentlig også udmærket. Særligt 'An Artist is an Artist' kunne publikum synge med på, men der var også momenter i starten af koncerten, hvor tempoet døde lidt. Skin nævnte selv, at de havde lavet en sang til dem, der gik og troede, at nogen ville komme og hjælpe dem, nu hvor menneskeheden er ved at ødelægge kloden godt og grundigt. Det virkede kortvarigt, som om Skunk Anansie skulle have hjælp udefra, men det skulle de overhovedet ikke.
For de kortvarige dyk i publikums engagement blev vendt fuldstændig på hovedet da de var færdige med den nye 'Lost & Found' og gik over i nummeret 'Animal'. Det var, som om dyret kom frem i både Skin og publikum. Her fik vokalen i den grad lov at åbne sig, og da den blev fulgt op af 'Weak As I Am' kom den store fællessang endelig, og forløsningen indfandt sig på Copenhell. Ingen svagheder eller tårer her. Nu skete det!
Skunk Anansies forsanger kravlede ned fra scenen under 'I Can Dream' og gik ud blandt publikum. Her omringedes hun af vilde fans og fotografer, og efter at have siddet på hug en kort stund, eksploderede de fremmødte i jubeldans, og Skin blev bogstavelig talt båret tilbage på scenen. Reel crowdsurfing. Hun er set stående på publikum andre steder, men her nøjedes hun med at blive båret.
Og Skin bar sådan set hele bandet. Hun sagde selv, at de har været i gang i 31 år. Det er en modifikation af sandheden. Virkeligheden er, at bandet tog sig en pause fra 2001 til 2009, men så fandt de sammen igen og nu her i 2025 stod de så på Copenhell tre årtier inde i karrieren. Mens man nok kunne se på trommeslager Mark Richardson, guitarist Martin 'Ace' Kent og bassist Richard 'Cass' Lewis', at de er blevet lidt ældre med årene, så er det som om tiden har stået stille for forsangeren. Det var hverken til at se eller høre, at hun er 57 år gammel. Hun sørgede for, at Copenhell blev sparket ordentligt i gang med lige dele stor stemme, karisma og vitalitet, der nærmest sprang ud af øjnene på hende. Sikke en rockfest!