Copenhell 26: Funk-metal for frihed
De tre unge, indonesiske kvinder i Voice of Baceprot tog internettet med storm for et par år siden. Kunne de stå distancen på bagkanten af hypen?
Der var mødt en del frem på Gehenna for at se trioen, der trodser styret og den kulturelle majoritet i Indonesien alene ved som kvinder at spille metal. Det er jo alt sammen umådeligt sejt, og man må tage hatten af for trioen og deres mod og vilje til at lade deres stemmer høre og protestere mod uretfærdighed som for eksempel politiets brutale fremfærd og kæmpe for kvinders og pigers rettigheder.
Som performere var trioen også et behageligt bekendtskab, som charmerede og underholdt undervejs i koncerten. Så vidt kan vi drive rosen i denne omgang, for på ét afgørende punkt fejlede Voice of Baceprot: musikken.
Indoneserne er ganske vidst blevet markant bedre til at spille, siden sidst, vi så dem, men det er stadig en ret ujævn og rodet omgang funk-metal, rap-metal og nu metal, trioen kolporterer, og de enkelte sange manglede både karakter og kompositorisk tæft for at hæve sig over et standard-musikskoleband. Det er altså mere den gode historie om dem (og deres manager, som tilsyneladende har en del kontrollerende fingre med i spillet), som skal bære sejren hjem, og denne dag på Gehenna var det bare ikke nok.
Det indtryk, der står tilbage, er af et band, som ganske enkelt ikke har sangmaterialet til at blive mere end et charmerende bekendtskab og en god historie for nu. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer?