Belgiske Thot lovede alt på plade og leverede ikke – desværre. For der var fede øjeblikke i deres sæt, der for størstedelens vedkommende virkede som et efterskoleband.
Post-rock er en svær genre at bokse med, og det gør det naturligvis svært at være anmelder på A Colossal Weekend. Undskyld, ACW, det er mig, men det er også lidt jer. Og Russian Circles.
Engang var Venom stilskabende. Nu skaber de mest kedsomhed.
Kollaps går all-in på maskinelt øredøvende intensitet, men efterlader et indtryk af mere form end egentlig indhold.
Det brasilianske band Sepultura lægger instrumenterne på hylden og går på pension med en EP, der på en god dag er tilforladelig. Et ligegyldigt punktum.
Kaos, skronk og store navne – men eksperimentet forbliver netop det: sjældent mere end glimtvis interessant.
Yellow Eyes leverer kompleks black metal – men drukner i Engine Rooms sløjt buldrende lyd og en sceneoptræden så livløs, at selv pladens magi forsvinder.
Vi håbede på free jazz, men blev vældigt skuffede. Til gengæld var koncerten 20 minutter for kort. Det får man ikke ros for.
Worms svulstige, symfoniske keyboardblack vil gerne være svulstig, storladen og skamløs. Men 'Necropalace' lyder mere som content end som fængende sangskrivning.
Hvis man synes, at metalgenren til tider er blevet for selvhøjtidelig, vil man måske synes, at Angus McSix er vejen frem. Andre vil sikkert kalde det fake metal.
Et aggressivt og filmisk synthwave-soundtrack sætter punktum for 'Leather'-trilogien, men trods ambitionerne føles afslutningen mere rutinepræget end uforglemmelig.
To nye album, to unge navne: Heksproces og Lysbaerer fejrede release sammen på Basement – en aften med potentiale, intensitet og blik ind i undergrunden.
Sylosis brøler og spiller kompetent på ‘The new flesh’ – men bag den polerede metalmur gemmer der sig kun få for alvor mindeværdige øjeblikke.
Australske Karnivool vender tilbage med ‘In Verses’ efter 13 års tavshed. Resultatet er velspillet, velproduceret – og bemærkelsesværdigt ufarligt.
Maynard James Keenans frirum-projekt Puscifer er tilbage med ‘Normal Isn’t’, men legen bliver denne gang mere skitse end sang.
Megadeth siger farvel med hjertet først og riffet lidt bagefter … Mustaine har intet at bevise.
Kadavermarch rammer groove og tyngde, men beviser også, at selv gode riffs ikke altid er nok.
Ulver foretager endnu et stilskifte. Denne gang i retning af new age og ambient. Det er vellydende og vellavet – men lægger man egentlig mærke til, at det er det?
Sabaton medbragte udklædte hypemen, skolekomedie, syntetiske bongotrommer, en borg, ild, sværd og folkefest tirsdag i Royal Arena. Det var virkelig alt for meget.
The Algorithm vender tilbage efter næsten fire års stilhed med et album, der sprudler elektronisk, men snubler på guitaren. Resultatet er teknisk stærkt, men helhedsindtrykket forbliver fragmenteret og uforløst.