W:O:A 2010: Fungerer ikke live
PopulærSelv om Fear Factory på papiret er i orden, er der alligevel noget, der ikke fungerer live.
Fear Factory er et amerikansk industrial-metal band der har eksisteret siden de sene firsere, og rummer så fine musikere som Byron Stroud og Gene Hoglan, som man kender, eller bør kende, fra saglig Strapping Young Lad – et af den ekstreme metals største navne – så det gør at forventningerne altid er høje til dette band.
På plade gør kvartetten det også godt, når den blander det industrielle med den mere klassiske, groovende metal, men live er det desværre en anden sag. Nok spiller metalbamserne udmærket, men den musikalske leverance er for nonchalant til at ramme det maskinelle, bandets musik kræver for helt at virke.
Værst er forsangeren Burton C. Bell som kort og godt var dårlig. Igen, hans stemme kan gå an på plade, hvor hans vokal sikkert reddes af diverse elektronik, men på Wacken var hans stemme for en-dimensional i growlet og for tågehornsagtig i den rene sang.
Efter bandets sene Wackenoptræden stod det i hvert fald klart, at noget er galt. For nok spillede musikerne rigtigt, men helt spændende blev det aldrig. Publikum fik hvad de var kommet efter i form af hits som 'Edgecrusher' og 'Powershifter', men selv disse numre var kun middelmådige.
Og sådan er det med Fear Factory – i hvert fald for mig: Gode musikere og hårdtslående riffs, men efter til flere koncerter at være kommet frem til ovenstående konklusion, må jeg erkende, at det er et band jeg gerne ville kunne lide, men må indrømme, jeg ikke kan.