Rust i de thrashede dele
Updated
Lidt for meget rutine og lidt for meget eksperimenteren, mener Ulrich Wolf om Soulflys "Prophecy" album. Det er den bitre Max Cavalera, som pludselig måtte forlade de brasilianske thrashere i Sepultura, der nu er på banen med sidste skud på stammen i sit "soloband" Soulfly. Denne gang har han rystet posen grundigt, og skiftet musikere endnu engang samt musikstil. Han har fået fat i folk som Mark Rizzo fra Ill Nino og Dave Ellefeson fra Megadeth, og de kan jo nok spille en tight og intens omgang metal.
Max Cavalera, der er fra Brasilien, og som aldrig forsømmer ét sekund på at gøre opmærksom på det (han vil dog ikke bo der mere), elsker også at blande musikstilene sammen. Så han vil give thrashen et etnisk præg. I denne omgang har han dog også været i Serbien for at arbejde med lokale musikere, men til at begynde med er der dog ikke meget etnisk Balkan i "Prophecy", men derimod lidt spansk guitar og et drys etniske instrumenter indimellem. Ellers er det rendyrket thrash, med Cavaleras karakteristiske vokal.
Første del er faktisk slet ikke dårlig, om end der nok er gået lidt rutine i den thrashede stil, de disker op med. Men i anden del af pladen, løber eksperimenterne helt løbsk. Her er der Flamenco og folkemusik, elektronisk blip-båt og hvad har vi. Det gider jeg ikke.
Så man kan sige, at vi har at gøre med en første del, der er ganske god energi i, om end lidt rustenhed, mens anden del mest er en eksperimenterende rejse ud i, hvor mange eksperimenter man kan blande ind i musik.
Eksperimenter kan være OK, men det er de ikke her. Det ender vel med et album på det jævne, der er momentvis heftigt, men aldrig når hovedbankehøjderne. Mon ikke snart Sepultura skulle slå pjalterne sammen med Max igen??
Max Cavalera, der er fra Brasilien, og som aldrig forsømmer ét sekund på at gøre opmærksom på det (han vil dog ikke bo der mere), elsker også at blande musikstilene sammen. Så han vil give thrashen et etnisk præg. I denne omgang har han dog også været i Serbien for at arbejde med lokale musikere, men til at begynde med er der dog ikke meget etnisk Balkan i "Prophecy", men derimod lidt spansk guitar og et drys etniske instrumenter indimellem. Ellers er det rendyrket thrash, med Cavaleras karakteristiske vokal.
Første del er faktisk slet ikke dårlig, om end der nok er gået lidt rutine i den thrashede stil, de disker op med. Men i anden del af pladen, løber eksperimenterne helt løbsk. Her er der Flamenco og folkemusik, elektronisk blip-båt og hvad har vi. Det gider jeg ikke.
Så man kan sige, at vi har at gøre med en første del, der er ganske god energi i, om end lidt rustenhed, mens anden del mest er en eksperimenterende rejse ud i, hvor mange eksperimenter man kan blande ind i musik.
Eksperimenter kan være OK, men det er de ikke her. Det ender vel med et album på det jævne, der er momentvis heftigt, men aldrig når hovedbankehøjderne. Mon ikke snart Sepultura skulle slå pjalterne sammen med Max igen??
Kunstner
Titel
Prophecy
Label
Distributør
Genre
Forfatter