Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ektomorf - "Outcast"

Updated
Ektomorf - "Outcast" Ungarnske Ektomorf udfordrer enhver anmelder med dette album ved at præsentere én for dilemmaet: ”Hvordan skal et godt album vurderes, når det tydeligvis låner temmelig meget inspiration hos andre højt respekterede musikere?”

Der er tale en omgang groovy, thrashet metal med etnisk-klingende indslag. Herudover en sanger, der synger som Max Cavalera, endda også med en fed accent på! Den gode brasilianer har vist haft sin mere eller mindre indirekte indflydelse på dette album. Fans af Sepulturas ”Roots” og generelt alt Soulfly kan fange denne skive uden skuffelse.

For godt - dét er det: fed vokal, musik, der grovrykker iblandet spændende lydflader med østeuropæiske folkemusik indslag. Selvom det er de gode headbang-indbydende sange, der er flest af, så er det i høj grad den akustiske ”Who Can I Trust?”, der skiller sig mest ud. Musikken er her afdæmpet, men forsangeren giver den stadig fuld gas. Første indfald er "fiasko!", men allerede ved andet lyt er det noget nær det mest rykkende akustiske nummer, der er skrevet!

Kunstner
Titel
"Outcast"
Distributør
Genre
Karakter
3