Hårdkogte gentagelser

Nyt album med Bleed the Sky Så sker det igen: Endnu et nyt band dukker op fra USA’s undergrund, og kan føjes til den voksende genre, ”nu-thrash”. En scene, som allerede er stærkt besat af mere etablerede navne som fx Chimaira og Lamb of God. På én måde kan man sige, at det da er meget rart at den hårde metal vinder terræn igen og nærmest gennemgår en genfødsel, men man kan også stille spørgsmålstegn ved, om meget mere af det samme er vejen frem?

Bleed the Sky kan – og det er skrevet mange gange før – deres kram. Teknisk set, er der ikke noget at sætte en finger på, men det er altså ikke helvedes interessant når man har vænnet sig til den høje standard hos de førnævnte bands, og senest de unge smadderhoveder, Trivium, hvis navn ikke kan nævnes for ofte.
Noah Robinsons brøl (og skønsang i nogle af omkvædene) foran mikrofonen får i hvert fald næppe lytteren til at falde ned af stolen over at høre nyskabende musik af første klasse.

Det er først under pladens sidste nummer, ”Borrelia Mass”, at Bleed the Sky træder lidt i karakter, og prøver noget andet end den sikre vej og den kendte skabelon, men da er det for længst for sent. Bortset fra, at bandet ikke har noget nyt at byde på, skal det dog siges, at der er et par ekstra lytteværdige smadderværker i blandt. De falder alle på den første halvdel af albummet, og det er titelnummeret, singlen ”Minion” og ”Killtank”.