Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den ædle vilde

Populær
Updated
gojira-l-enfant-sauvage

Gojira virker mere afslappede i sangskrivningen på deres femte studiealbum.

Kunstner
Titel
L'Enfant Sauvage
Dato
25-06-2012
Distributør
Trackliste
1. Explosia
2. L'Enfant Sauvage
3. The Axe
4. Liquid Fire
5. The Wild Healer
6. Planned Obsolescence
7. Mouth of Kala
8. The Gift of Guilt
9. Pain is a Master
10. Born in Winter
11. The Fall
Forfatter
Karakter
5

Gojiras succes har været stødt stigende siden bandet kom til verden for 16 år siden ved fire franske teenagere (eller i hvert fald næsten teenagere), i den franske atlanterhavsby Bayonne. Stille og roligt er populariteten bare vokset og vokset, uden at den – altså populariteten – har været udsat for noget dyk. Det siger måske også noget om orkestret, at det stadig består af de samme fire mennesker, som startede det.

'L'Enfant Sauvage' er det femte studiealbum i rækken. Titlen betyder ”Det Vilde Barn” og henviser til fortællingen om et barn, der er vokset op i skoven blandt dyrene og først i fremskreden alder kommer i kontakt med mennesker. Vi kender måske bedst denne historie i form af Tarzan eller Junglebogen, men den findes i flere versioner endnu, hvilket egentlig er lige meget, for Gojiras album er egentlig ikke en fortælling om dette naturbarns liv og levned. Teksterne vil hellere undersøge hvordan dette indre barn måske findes i os alle, og ikke mindst i bandet Gojira.

No nonsense

Musikken er umiskendeligt Gojira, dvs. en slags dødsmetal med til tider meget komplekse rytmer i bunden og til andre tider nogle meget malende stemningsflader i guitarerne. Der er masser af både tons og brudte klange i guitarfigurerne, som er nogle af bandets kendetegn, men på 'L'Enfant Sauvage' er det dog som om, at musikken ikke virker helt så "tænkt" som den til tider gjorde på forgængeren 'The Way Of All Flesh'. Især et nummer som 'Born In Winter' har denne no-nonsense kvalitet over sig, men også 'The Gift Of Guilt' skiller sig i særlig grad ud.

Men i det hele taget ligger næsten alle numrene et sted mellem gode og fremragende, hvor det kun er instrumentalnummeret 'The Wild Healer' der kunne have været undværet. Skiftene mellem det stille og det støjende, det tonsende og det tappede er meget smagfulde, og især Joe Duplantiers sang er med til at gøre lytningen varieret, for han formår med forvrængning både at ramme det vrede og det længselsfulde, uden at stemmen taber sin egenart.

'L'Enfant Sauvage' er derfor den bedste af alle Gojira plader. Ikke at der ikke findes et hit eller to fra de tidligere, som muligvis lyser mere op end enkeltnumre fra sidsten, men fordi albummet som helhed holder mere end de andre. Og deri kan man nok genkende noget af det stof, som har givet Gojira dets støt stigende succes.