Drengerøve for fuld udblæsning
PopulærVoice Of Ruin er en hårdtslående lige højre, og det første album af samme navn er en nogenlunde vellykket debut.
2. Show Your Respect
3. Bdsm
4. Win Or Die
5. Give The Reason
6. Free Hate
7. My Obsession
8. Beautiful Fight
9. Blowjob For A Callgirl
Mange bands i den hardcore afdeling har tendens til at lyde ens, men Voice Of Ruin evner at skille sig ud med deres materiale. De tilhører segmentet af yngre musikere der kaster sig over de klassiske dyder inden for død/thrash og pepper det op med en komprimeret lyd, højt tempo og komplekse rytmer. Voice Of Ruin mestrer ubesværet temposkift uden at tabe energien og netop præcision og en gennemgående dynamik, gør at hele albummet overvejende fungerer godt. Fans af Slipknot, System Of A Down, Chimaira og Heaven Shall Burn kan derfor med succes tage et lyt til Voice Of Ruin. Bandet fandt sammen i 2008 uden tidligere referencer fra andre kendte bands og albummet er deres første fuldlængdeudgivelse.
Som en rød tråd gennem albummet kendetegnes numrene ved maskingevær-riffs hvor især vokal- og trommelyd refererer til Slipknot, men Voice of Ruin er i den tunge ende og langt mere inspireret af død og thrash. Guitaren er ikke et dominerende omdrejningspunkt, men snarere et retro indspark der giver lyden sammenhæng og dybde, uden at skille sig nævneværdigt ud. Forsanger Randy Schallers vokal er for det meste tung og brutal, og han er ikke bleg for at bringe kaos op til overfladen med skizofrene vokalstykker, og i mange af numrene kommer det til udtryk ved callback-råbekor, men han kunne sagtens have taget stikket hjem alene uden det punkede kor-islæt.
Interesser: Hard sex, porn, bitches & beer
Trods et veldefineret og solidt udtryk, afslører bandets egen biografi, at der er tale om en flok schweiziske drengerøve og det mærkes bl.a. ved at vokalen er umulig at trække et forståeligt ord ud af, så man må ud fra titlerne gætte sig til hvad de har på hjerte. Det kunne godt bære præg af at være et metallisk svar på rockens pik og patter og den første video, ‘Dépendances’, handler selvfølgelig om fest og druk.
Voice of Ruin er udfordrende og kræver sit engagement, men det er dét værd. Når sidste tone klinger ud, føles det som om man er blevet kørt over af en traktor med brødrene Jensen fra Dawn Of Demise, og dét på den helt aldeles i orden måde. Med en varighed på bare 35 minutter fordelt på 9 numre får Voice Of Ruin præsenteret sig på en kort og præcis facon, uden ligegyldigt fyldstof og malplacerede ballade-indslag. Albummet er indspillet på seks dage, og med dét in mente er det en vellykket præstation. ‘Give The Reason’ er med sit stærke riff det nærmeste Voice Of Ruin kommer på en gulvbasker, men trods groove og styrke, er der et stykke vej igen og man efterlades med savnet af et egentligt hit.
På bandets egen opfordring kan albummet frit downloades på: http://www.mediafire.com/?femjaf23pbnyqgj